Overvismand advarer regering mod milliardregning til Forsvaret

Overvismand og økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard advarer mod at bruge råderum til forsvaret.

Video is not published.
Offentliggjort Sidst opdateret

Økonomiprofessor advarer mod fuld udnyttelse af økonomisk råderum

Økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard advarer regeringen mod at bruge hele det økonomiske råderum til at finansiere Forsvaret. Han sammenligner det med at belåne hele friværdien i ens hus, hvilket kan være risikabelt.

Dalgaard understreger, at dansk økonomi kan ændre sig hurtigt, og at det derfor er farligt at udnytte hele råderummet. Han opfordrer til forsigtighed i den højspændte debat om finansiering af Forsvaret.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

 Citathistorie: Radio4

Det vil være risikabelt og svare til, at man belåner hele friværdien i ens hus.

Sådan lyder det fra overvismand og økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard til podcasten Børsen Brænder på Radio IIII.

Carl-Johan Dalgaard løfter pegefingeren mod Christiansborg midt i den højspændte debat om de mange milliarder, der skal findes til Forsvaret.

Økonomiske råderum 

Flere partier har nemlig snakket om at bruge hele det såkaldte økonomiske råderum, som er blevet justeret op flere gange, fordi dansk økonomi klarer sig strålende.

Men hvis man bruger rub og stub af råderummet, skal der ikke gå meget galt, før budgettet ramler, lyder det nu fra en af landets førende økonomer:

- Det svarer lidt til, at man er boligejer, og ens hus er blevet vurderet til at være meget mere værd, og man har meget friværdi i sin bolig. Skal man belåne hele den friværdi eller ej? Det er den samme overvejelse her, siger Carl Johan Dalgaard i podcasten Børsen Brænder.

Dansk økonomi kan ændre sig hurtigt, og det kan derfor være meget risikabelt

Der er risiko 

Mange ting kan ændre sig ganske hurtigt for dansk økonomi, og det vil derfor være risikabelt at brænde hele råderummet af, lyder vurderingen.

- Det er klart, man skal være med på, at der er en risiko ved at bruge hele den her overholdbarhed, siger overvismanden.

Powered by Labrador CMS