Overvejer sin DF-fremtid

Martin Henriksen udtrykker efter formandsvalg tvivl om, hvorvidt Messerschmidt vil holde løfte om modstandere

Dansk Folkeparti vælger ny partiformand ved DF's ekstraordinære årsmøde i Herning, søndag. Her er det kandidaten Martin Henriksen, der er på talerstolen.
Dansk Folkeparti vælger ny partiformand ved DF's ekstraordinære årsmøde i Herning, søndag. Her er det kandidaten Martin Henriksen, der er på talerstolen.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er et resultat, man skal hjem og tygge lidt på.

Sådan lyder det fra Martin Henriksen, tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og kandidat ved søndagens formandsvalg, efter at Morten Messerschmidt er udpeget til ny formand.

Martin Henriksen ønsker Morten Messerschmidt tillykke med valget, og han siger, at han respekterer de delegerede og medlemmernes valg.

Hvad det personligt kommer til at betyde for ham, vil han ikke svare på.

- Der er ikke nogen tvivl om, at dem, der har forsøgt at presse mig ud af partiet de sidste to-tre år, nu har fået den absolutte magt i partiet.

- Og det er klart, at det skal man lige hjem og tygge lidt på, siger han efter afstemningen.

Ingen repressalier

I sin sejrstale på det ekstraordinære landsmøde, der er afholdt søndag, lovede Morten Messerschmidt, at der ikke vil komme nogen repressalier mod dem, der har ført valgkamp mod ham.

Martin Henriksen bliver efterfølgende spurgt af pressen, hvad han siger til den udmelding. Til det svarer han:

- Nu har jeg jo været i partiet i cirka 20 år, så jeg ved godt, hvordan tingene de fungerer.

Powered by Labrador CMS