Overvejer at lukke broer: Dette kan spænde ben

Hvis regeringen gør alvor af sine overvejelser om at lukke Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen i påsken, vil det juridisk være stærkt betænkeligt.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Det vurderer juridiske eksperter over for Information.

– Grundlaget for at ministeren kan lukke broerne er usikkert, og det er ikke hensigtsmæssigt, siger professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage, der bakkes op af juraprofessorerne Michael Gøtze og Jens Vedsted-Hansen.

Det er endnu uvist, om regeringen vil lukke broforbindelserne, men transportminister Benny Engelbrecht har bedt sine embedsmænd vurdere, om der er hjemmel i lovgivningen til det.

Det er der, lyder konklusionen i Transportministeriets notat, som Information har fået aktindsigt i, og som DR Nyheder også tidligere har omtalt.

Dermed er en lukning af broforbindelserne et af de tiltag, der ligger i regeringens værktøjskasse.

Usikker juridisk grund

Problemet er bare, at Transportministeriets notat bærer “præg af at glide af på de centrale juridiske spørgsmål” og i stedet “går direkte til en hurtig konklusion om, at der er grønt lys for lukning,” som professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze siger.

En lukning af Storebæltsbroen vil bringe regeringen ud på “usikker juridisk grund”, konstaterer han.

– Efter min vurdering er man efter gængs juridisk målestok helt ude ved de juridiske grænser. Man trækker maksimalt i elastikken, siger Michael Gøtze.

• Alvorlig Mette Frederiksen med barsk besked til danskerne
• Dansk politichef advarer: -Tag det alvorligt

Juraprofessor ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen, der er ekspert i menneskerettigheder og forvaltningsret, er ligeledes kritisk.

– Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan vejloven og færdselsloven kan give plads for sundhedsmæssige hensyn, siger Jens Vedsted-Hansen og tilføjer:

– Efter min umiddelbare vurdering virker notatet fra Transportministeriet ikke overbevisende i forhold til disse problemer.

En privat vej

Ifølge Transportministeriets notat er Storebæltsbroen i juridisk forstand en privat vej, og derfor har broejeren – i praksis transportminister Benny Engelbrecht – en dispositionsret til at lukke forbindelsen ned, mener ministeriet.

Den dispositionsret er tidligere blevet brugt til at lukke broen ved stærk blæst eller færdselsulykker og ved særlige arrangementer som cykelløb og motionsløb. Desuden har Storebæltsbroen tidligere været lukket på ordre fra politiet, da man i efteråret 2018 eftersøgte mistænkte terrorister.

“Det er på den baggrund vurderingen, at forbindelsen også ville kunne lukkes midlertidigt som led i udmøntning af en strategi for at mindske smitterisikoen ved COVID-19,” konkluderer Transportministeriet.

Andre grunde ved Lillebælt

I notatet forholder ministeriet sig også til en mulig lukning af Lillebæltsbroen, der i modsætning til Storebæltsbroen er en offentlig vej.

Her henviser ministeriet i stedet til en bestemmelse i færdselsloven, der blandt andet omhandler kommunalbestyrelsers mulighed for med samtykke fra politiet at fastsætte regler for parkering og standsning, etablering af gågader samt hel eller delvis afspærring.

Bestemmelsen er tidligere blevet brugt i forbindelse med ansøgninger om afspærring af Lillebæltsbroen ved sportsarrangementer, fremhæver ministeriet.

“Det er på den baggrund vurderingen, at Lillebæltsbroen kan afspærres for al kørende færdsel, eventuelt undtaget de transporter, der er nødvendige af hensyn til at understøtte det almene, offentligretlige formål, der er begrundelsen for afspærringen,” konkluderer Transportministeriet.

Tvivlsomme argumenter

Det er en stærkt tvivlsomt juridisk argumentation, mener Jens Vedsted-Hansen. Ministeriets notat tager nemlig ikke højde for, at muligheden for at lukke broerne er begrænset af forvaltningsretten, påpeger han.

– Transportministeriet mener at kunne anvende lovgivning angående færdselsforhold til at varetage sundhedsmæssige hensyn. Det er umiddelbart uforeneligt med det såkaldte forvaltningsretlige specialitetsprincip, som indebærer, at myndigheder kun kan varetage de hensyn, der ligger inden for deres organisatoriske formål, og især at de kun kan anvende lovgivning til de formål eller hensyn, som ligger bag den pågældende lovgivning, siger han.

At Storebæltsbroen ifølge ministeriet er en privat vej ændrer ikke på, at en lukning vil være udtryk for, at ministeren udøver administrativ magt, forklarer Jens Vedsted-Hansen. Og når en minister udøver administrativ magt, gælder de forvaltningsretlige principper – herunder altså specialitetsprincippet.

– Bryder man med den ene eller anden variant af specialitetsprincippet, vil vi normalt kalde det ’magtfordrejning’, det vil sige varetagelse af uvedkommende hensyn, siger Jens Vedsted-Hansen.

Indgreb i fri færden

En afspærring af Storebælts- eller Lillebæltsbroen vil udgøre et indgreb i retten til at færdes frit i landet, pointerer Jens Vedsted-Hansen. Den rettighed er beskyttet af Den Europæiske Menneskeretskonvention, som er direkte implementeret i dansk lovgivning. Retten til at færdes frit er ikke ubegrænset, men ifølge menneskeretskonventionen skal indgreb have hjemmel i lov.

– Det må formentlig skærpe problemet med anvendelse af færdselslovgivning til sundhedsformål og endnu mere det med at anvende privatretlige ejerbeføjelser som hjemmel, siger Jens Vedsted-Hansen.

Information har spurgt transportminister Benny Engelbrecht, om regeringen har tænkt sig at lukke Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen. I en skriftlig kommentar svarer han:

“Vi står i en meget alvorlig situation, og derfor er regeringen hele tiden klar til at gøre, hvad der er nødvendigt for at begrænse smittespredningen. Det vurderer vi løbende. På nuværende tidspunkt er det ikke vurderingen, at et sådant skridt er nødvendigt.”