Overspiser du? Sådan stopper du

Har du svært ved at mærke, hvornår maven siger stop. Det kan du lære med disse gode råd.

Offentliggjort Sidst opdateret

Spiser du store mængder mad uden egentlig at være sulten? Bliver du ved med at spise, selv om din krop faktisk er mæt?

Kan du svare ja på de to spørgsmål, kan du lide af overspisning. Og du er ikke den eneste, for ifølge Sundhedsstyrelsen lider 40.000 danskere af spiseforstyrrelsen.

Ifølge klinik for spiseforstyrrelser er der mange former for overspisning, der varierer fra at spise små mængder over en hel dag, som i sidste ende bliver en stor mængde, til at spise en stor mængde mad på en gang.

I galleriet ovenfor kan du få tips til at blive bedre til at kontrollere din overspisning ifølge Good Housekeeping.

Tab af kontrol

Overspisning har en stærk sammenhæng med dit mentale helbred. Ifølge Sundhed.dk er overspisning en form for tab af kontrol, som kan opfattes som et forsøg på at mestre stress eller andre følelsesmæssige problemer.

Artiklen fortsætter efter videoen

Generelt er der ikke konsensus om diagnosen, dog regnes overspisning for at være en spiseforstyrrelse uden en klar grænsedragning, som der er ved eksempelvis anoreksi eller bulimi.

Oplever man flere episoder med tvangsmæssige overspisninger, hvor man indtager en stor mængde mad på meget kort tid, så kan man lide af Binge Eating Disorder, BED, oplyser Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Risikoadfærd

Faktisk er overspisning den spiseforstyrrelse, som er mest set ved mennesker over 40 år. Det er også den hyppigste spiseforstyrrelse, der findes i Danmark.

Man er i risiko for at lide af overspisning og i værste tilfælde tvangsoverspisning, hvis man ofte taber kontrollen, når man spiser eller spiser efter sine følelser. Men det kan også være, hvis du spiser i hemmelighed eller spiser uden at være sulten.

Desuden spiller faktorer, som din kropsopfattelse, din vægtkontrol og din trivsel også ind på din risikoadfærd.

Overspisning kan behandles ved terapi, men det kan også behandles ved at indarbejde mad- og spisevaner, der modvirker overspisning.

Powered by Labrador CMS