Overrasker: Megastjerne i Danmark

Tidligere i juni besøgte Frances McDormand og Joel Coen København. Nu har Reese Witherspoon også været forbi den danske hovedstad

Udgivet Opdateret

Det bliver næppe mere dansk end at fragte sig selv frem og tilbage på cykel.

Og sådan er Hollywood-stjernen Reese Witherspoon blendet ind blandt københavnere og andet godtfolk.

På Instagram har den verdensberømte skuespiller delt en række billeder fra sin sommer indtil videre. Her afslører hun, at hun har været forbi Danmark - og også Sverige.

På cykel og fint hotel

På billederne fremgår det, at Reese Witherspoon har kørt rundt på en af Hotel d'Angleterres lånecykler og har været forbi en mexicansk restaurant på Vesterbro, Kødbyens Fiskebar og forbi Christiansborg og Rosenborg Slot i hjertet af København.

Den 48-årige skuespiller, der er kendt for roller i komediefilmen "Blondinens hævn", dramaserien "The Morning Show" og sin oscarvindende præstation i "Walk the Line", er ikke den eneste superstjerne, der har lagt vejen forbi Danmark denne sommer.

Ud over Danmark har Reese Witherspoon også taget turen hinsidan og besøgt Sverige. (Arkivfoto).

Ikke eneste

Tidligere i juni blev stjerneskuespilleren Frances McDormand og hendes mand, mesterinstruktøren Joel Coen, spottet i København.

Parret var blandt andet forbi Hæle- & Nøglebaren på Istedgade i København for at få fikset et par støvler.

Var starstruck

Trods sin benovelse fik ejeren, Michael T. Nielsen, spurgt Frances McDormand og Joel Coen om en selfie, som han efterfølgende lagde op på hælebarens facebookside.

- Ja, jeg var starstruck, og de var så søde. De elskede butikken og mit arbejde, skrev han.

Vild med hinanden arbejde

Over for lokalmediet FrederiksbergLiv sagde Michael T. Nielsen efterfølgende, at han er mindst lige så vild med superstjernernes arbejde, som de var med hans.

Joel Coen har sammen med sin bror, Ethan Coen, instrueret filmene "Fargo", "Hil Cæsar!" og "Burn After Reading", som alle har Frances McDormand på rollelisten.

Powered by Labrador CMS