Overraskende: Moské dropper storstilet plan

Det er en af Danmarks største moskéer. Og den absolut dyreste med en støtte fra det islamiske styre i Qatar på over 200 millioner kroner i ryggen.

Men alligevel viser det sig nu højst overraskende, at den stormombruste stormoské i Rovsingsgade på Nørrebro i København ikke ønsker at være et anerkendt trossamfund.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Det kom frem på et pressemøde, som moskéen holdt i torsdags. Københavns Store Fond, der driver moskéen, havde indkaldt til pressemøde, fordi Kristeligt Dagblad i onsdags kunne fortælle, at moskéen har været præget af store økonomiske problemer og enorme interne uenigheder.

Her sagde Mohanad Mansour, administrator i Københavns Store Fond, at moskéen i Rovsingsgade ikke ville søge om at blive anerkendt som trossamfund hos Kirkeministeriet.

Den beslutning er stik imod den oprindelige hensigt med Københavns Store Fond og moskéen i Rovsingsgade, der åbnede i 2014.

Det viser dokumenter fra Civilstyrelsen, som Kristeligt Dagblad efterfølgende har fået aktindsigt i. I 2010, mens byggeriet af stormoskéen var under forberedelse, skrev fondens advokat, Jens Hessel, i en mail til styrelsen, at ”fonden planlægger at lade sig registrere som trossamfund”.

– Aldrig været målet

Den ambition er aldrig blevet opfyldt. Og på pressemødet i torsdags var forklaringen pludselig en helt anden.

– Det har aldrig været målet, at vi skal være et anerkendt trossamfund. Vi er en erhvervsdrivende fond. Vores formål er at være en brobygger og facilitere diverse arrangementer, lød det fra Mohanad Mansour.

Han sagde samtidig, at fonden fremover havde som mål ”at profitmaksimere”.

Det overrasker flere af Danmarks moskéforskere, at stormoskéen nu har droppet ambitionerne om anerkendelse fra det officielle Danmark.

• Uhyggelige oplysninger om masseskyderi
• Stormoske i Danmark risikerer lukning

Den går dermed glip af en række skattefordele og kan ikke foretage gyldige borgerlige vielser af muslimske par, der vil giftes.

Moskéen i Rovsingsgade kan heller ikke få udenlandske imamer til Danmark på en særlig gunstig opholdstilladelse for religiøse forkyndere.

Til gengæld slipper de for at leve op til de krav, myndighederne stiller til anerkendte trossamfund.

Det er blandt andet krav om offentliggørelse af regnskaber, vedtægter og lister over centrale ritualer, som Kirkeministeriet lægger op på sin hjemmeside.

Ekspert: Ret interessant

Ifølge Lene Kühle, professor på Aarhus Universitet og moskéforsker, giver officiel anerkendelse ”en symbolsk kapital til trossamfundene” og ”er en slags blåstempling fra staten”.

– Det er ret interessant, at de frasiger sig den, siger hun.

Niels Valdemar Vinding, postdoc på Københavns Universitet og forsker i danske moskéer, er enig.

– Det er et ret markant statement, at landets største moské ikke har lyst til at være et anerkendt trossamfund.