Annonce
Overraskende førsteplads
Den forholdmæssige største stigning i huspriserne er kommet i en kommune, der følte sig gjort til grin i hele landet. Bøtten er vendt, siger ejendomsmægler
For fem år siden vågnede langelænderne op til et fotoessay i dagbladet Politiken. Fotoserien viste hverdagsbilleder fra livet på Langeland.
Et liv de fleste lokale beboere slet ikke kunne genkende.
-Ja ja, vi var tykke og dovne, alkoholikere og uden arbejde, mindes ejendomsmægler Benny Boesgaard.
Annonce
-Nu bryder helvede løs, har politisk redaktør på TV2 Troels Mylenberg tidligere udtalt, at han tænkte, da han så serien.
Det fik han ret i. Politikens fotograf og fotochef tog til øen for at tage imod kritikken til et borgermøde.
-De fik tæsk. Altså verbale tæsk, husker Benny Boesgaard.
Annonce
Topper boligstatistik
Grunden til, at vi kommer til tale om dette trælse minde for langelænderne, da Newsbreak.dk ringer Benny Boesgaard op, er, at tiderne er skiftet på den lange ø ved Fyn.
Nu topper Langeland Kommune det seneste prisindeks over salgpriser på villaer og rækkehuse. Den gennemsnitslige pris per kvadratmeter i august i år er steget med hele 21 procent i forhold til august sidste år.
Og der er ikke bare tale om statistisk tilfældighed: Der sker virkelig noget på Langeland, forklarer indehaver af EDC Langeland Benny Boesgaard.
-Vi har især haft en rigtig god sommer. Husene bliver solgt hurtigere, så det betyder at købere ikke kræver så store afslag. De ved, at der står en anden køber klar, siger ejendomsmægleren.
Ifølge Benny Boesgaard er der flere årsager til den øgede efterspørgsel. Hvis man ser på det seneste år, mener han, at coronakrisen har haft en postiv betydning for øen.
-Det er mærkeligt at sige det, men det har smittet postivt af. Det er som om, at folk har haft mere tid til at tænke over deres liv. Vi har for eksempel haft et ungt par fra Lyngby-området. De kom frem til, at de hellere ville have et luksushus på Langeland til en million kroner i stedet for et gammelt parcelhus til tre millioner i Lyngby. De job, de havde, kunne de sagtens få herovre.
-Nogen har kunnet rive en dag af kalenderen og køre en tur til Langeland og se, hvor skønt det er. Det havde de måske ikke gjort, hvis ikke de var tvunget til at arbejde hjemmefra. Den større afstand og natur herovre modsat i storbyerne har folk nok også tænkt over i denne tid, siger Benny Boesgaard.
Helårshus som fritidshus
Går man flere år tilbage, er der en anden grund til, at der bliver solgt flere boliger, og prisen stiger. For fem år siden, pudsigt nok samme år som Politikens fotoserie, fik Langeland Kommune sløjfet bopælspligten. Det betyder, at man kan købe et hus på Langeland og bruge det som fritidshus uden at skulle ansøge om det.
-Det har også haft stor betydning. Sælger har pludselig kunne få mere for et hus på landet, fordi det kunne sælges som fritidshus. Køber har omvendt kunnet købe et ret fint helårshus til en lavere pris end et normalt sommerhus et andet sted. Nogen køber det faktisk med henblik på, at når de skal pensioneres, så kan de flytte i huset på Langeland, da det jo er et helårshus, forklarer Benny Boesgaard.
Så han glæder sig over tallene i Boligsidens seneste statistik. De fortæller en tydelig historie om forandringens vinde, det blæser over Langeland.
-Vi har fået vendt bøtten. Selvfølgelig har vi stadig såkaldte svage familier. De vil aldrig kunne låne penge til at købe et hus. Men det der “udkant”, som pludselig opstod, jeg ved efterhånden ikke en gang, hvem der startede med at sige det, men det nævner vi ikke mere. Vi har solgt flere huse i maj, juni og juli, end vi normalt gør på et halvt år, siger Benny Boesgaard.
