Overnatning i Zoo gav 17.000 kroner til næsehorn

Overnatningen i Zoo gav 17.000 kroner til truede næsehorn. Foto: Magnus Klitten
Offentliggjort Sidst opdateret

Overnatningen på Scandics nye mobile hotel i Københavns Zoo blev solgt ved hammerslag for 7000 kroner

I weekenden overnattede de højest-bydende i Københavns Zoo i Scandics nye mobile hotel. Overnatningen blev sat på auktion på Lauritz.com.

På blot én uge fik almindelige danskere budt en overnatning i Zoo op i 7.000 kroner. Oveni hammerslagsprisen donerer Lauritz.com, der har stået for auktionen, gebyr og salær til det gode formål.

Det blev til et samlet beløb på 8.500 kroner, som Scandic har valgt at fordoble til 17.000 kroner.

Pengene går ubeskåret til truede næsehorn i Sydafrika, og den højestbydende fik så en unik hoteloplevelse ved siden af næsehornene midt i København Zoo lørdag aften.

Pengene går til indkøb af udstyr, uddannelses af anti-krybskytteenehder og overvågning af næsehorns-bestanden i Pilanesberg Nationalpark i Sydafrika.

– Sidste år skød krybskytter lidt over 1.000 næsehorn i Sydafrika alene, og griber vi ikke ind, risikerer vi at miste de sidste næsehorn i løbet af et par årtier. Derfor er vi enormt glade for den store entusiasme, der har været for at støtte det gode formål, siger videnskabelig direktør Bengt Holst fra København Zoo.

Powered by Labrador CMS