Overførte forkert på MobilePay: Nu er mand dømt
Nu er manden blevet dømt for at snyde kvinden, som ved en fejl indbetalte penge til hans MobilePay
Har du nogensinde overvejet, hvad der sker, hvis du overfører penge til en forkert person via MobilePay?
Her får du forklaringen.
En 25-årig mand stod forleden i Retten i Esbjerg tiltalt for, at han ved en fejl i maj 2020 fik overført 5000 kroner fra en kvinde, der havde tastet et ciffer forkert i telefonummeret, da hun overførte pengene via MobilePay.
Kvinden havde købt en vare over nettet, og overførte derfor 5000 kroner til sælgeren via MobilePay.
Eller det troede hun, at hun gjorde. For hun kom nemlig ved en fejl til at taste et forkert ciffer i telefonnummeret.
Havnede der helt tilfældigt
Pengene havnede helt tilfældigt på kontoen hos den 25-årig mand.
Han var vældig tilfreds og ignorerede fuldstændig kvindens mange efterfølgende bønner om at få sine penge tilbage.
Til sidst valgte hun at gå til politiet, hvor hun anmeldte manden for ulovlig omgang med hittegods.
Kvinden havde fortsat ikke fået sine penge tilbage før retsmødet. Manden forsøgte at overbevise retten om, at han ikke havde gjort noget forkert, dan han havde nået at bruge alle pengene, inden at fejlen blev opdaget.
Fik stor bøde
Den undskyldning fandt dommeren nu ikke gyldig, og manden blev derfor dømt til at betale de 5000 kroner tilbage til kvinden.
Det kan måske godt have lange udsigter til, at hun får sine penge tilbage.
Dommeren mente nemlig også, at en bøde på 4000 kroner til den 25-årige var en passende straf.