Overblik: Sådan strammes corona-lovene

Regeringen fremsætter torsdag en række ændringer i forbindelse med et lovforslag, der skal behandles torsdag.

Regeringen vil gerne have hastebehandlet flere lovforslag, der skærper eksisterende tiltag i epidemiloven torsdag. KLIK VIDERE OG SE ÆNDRINGERNE. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Regeringen vil gerne have hastebehandlet flere lovforslag, der skærper eksisterende tiltag i epidemiloven torsdag. KLIK VIDERE OG SE ÆNDRINGERNE. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Med med udsigt til endnu flere ændringer af epidemiloven, kan der igen være noget nyt, som den danske befolkning skal forholde sig til.

Foruden at lovforslaget – hvis det bliver godkendt – kan forbyde forsamlinger på flere end to personer, så følger der også en lang række andre ændringer med lovforslaget.

Artiklen fortsætter efter videoen

I galleriet kan du få overblik over alle de nye corona-love.

Forbyde adgang

Hasteloven, der ventes at blive vedtaget tirsdag den 31. marts, giver foruden en restriktion på at forsamle sig mere end to personer, også andre muligheder for stramninger for regeringen.

Med hasteloven vil det også være muligt for regeringen at forbyde adgang til flere offentlige steder, hvor det menes, at folk kunne have en tendens til at forsamle sig.

Det kunne være på legepladser, omkring søerne i København eller på Dronning Louises Bro, som danskerne allerede har hørt omtalt en del gange i forbindelse med større menneskemængder.

Selv om hasteloven vedtages, er det ikke sikkert, at regeringen vil benytte sig af stramningerne.

Dyrt at bryde loven

Regeringen har også fremført flere forslag, der skal komme kriminalitet til livs i forbindelse med coronavirus.

Flere gange er danskere blevet bekendt med, at der er kriminelle typer, der stjæler sig til værnemidler, eller udnytter situationen for at komme ind i boliger, hvor de kan rage værdier til sig. Den slags vil regeringen slå hårdt ned på.

Torsdag vil regeringen også fremsætte et lovforslag, der lægger op til en række strafskærpelser indenfor kriminalitet i forbindelse med coronavirus.

Eksempelvis vil regeringen gøre det muligt at smide personer i fængsel, hvis de stjæler håndsprit fra et hospital eller et apotek. Eller andre værnemidler, som er nødvendige og en mangelvare i den nuværende situation med coronavirusudbrud.

Powered by Labrador CMS