Overblik: Kan blive en gyser

Det amerikanske præsidentvalg er en kamp om at få flest valgmænd. Få et overblik over stillingen her.

Offentliggjort Sidst opdateret

Demokraternes Joe Biden og Republikanernes Donald Trump kæmper om at blive USA’s næste præsident. For at blive valgt, skal de sikre sig mindst 270 valgmænd. I alt er der 538 valgmænd på spil.

Den endelige optælling af stemmer ventes ved dette valg at tage længere tid end ved tidligere valg.

Det skyldes blandt andet, at der grundet coronapandemien er afgivet usædvanligt mange brevstemmer, og det er forskelligt fra stat til stat, hvornår brev- og forhåndsstemmer tælles op.

Her er den foreløbige stilling mellem kandidaterne, som den ser ud på baggrund af prognoser** fra nyhedsbureauet AP:

* Donald Trump:

Samlet antal valgmænd: 115.

Fordelt på følgende delstater: Tennessee (11), Indiana (11), Missouri (10), South Carolina (9), Alabama (9), Kentucky (8), Louisiana (8), Oklahoma (7), Kansas (6), Mississippi (6), Utah (6), Arkansas (6), West Virginia (5), Idaho (4), North Dakota (3), South Dakota (3), Wyoming (3).

* Joe Biden:

Samlet antal valgmænd: 202.

Fordelt på følgende delstater: Californien (55), New York (29), Illinois (20), New Jersey (14), Virginia (13), Washington (12), Massachusetts (11), Maryland (10), Colorado (9), Oregon (7), New Mexico (5), Rhode Island (4), New Hampshire (4), Connecticut (3), Delaware (3), District of Columbia (3).

** AP’s prognoser bliver fulgt af flere amerikanske medier. De er baseret på en beregning ud fra faktiske afgivne stemmer, valgstedsmålinger og viden om tidligere stemmeafgivning og andre faktorer.

Når AP’s beregning viser, at det ikke er muligt for en kandidat at blive overhalet, erklæres den pågældende kandidat som vinder ifølge prognosen.

Rekordmange har stemt før valgdagen i USA

For at forhindre smittespredning ved valgsteder har en lang række amerikanske delstater gjort det nemmere at afgive sin stemme i ugerne og dagene op til valgdagen.

Det har kunnet ske ved en brevstemme eller ved at møde op på valgstederne før valgdagen for at stemme.

Her kan du se, hvad det har betydet for andelen af stemmer, som er afgivet før valgdagen i USA sammenlignet med tidligere valg:

2004:

* Samlet antal stemmer ved præsidentvalget: 122 millioner.

* Antal stemmer afgivet før valgdagen: 32,3 millioner.

* Andel af stemmer afgivet før valgdagen: 26,5 procent.

2008:

* Samlet antal stemmer ved præsidentvalget: 134 millioner.

* Antal stemmer afgivet før valgdagen: 53,3 millioner.

* Andel af stemmer afgivet før valgdagen: 39,8 procent.

2012:

* Samlet antal stemmer ved præsidentvalget: 132 millioner.

* Antal stemmer afgivet før valgdagen: 57,2 millioner.

* Andel af stemmer afgivet før valgdagen: 43,5 procent.

2016:

* Samlet antal stemmer ved præsidentvalget: 140 millioner.

* Antal stemmer afgivet før valgdagen: 57,9 millioner.

* Andel af stemmer afgivet før valgdagen: 41,3 procent.

2020:

* Samlet antal stemmer afgivet ved præsidentvalget: Ukendt.

* Antal stemmer afgivet per 2. november: 98,4 millioner.

* Andel stemmer afgivet før valgdagen: Ukendt.

* Andel stemmer afgivet før valgdagen sammenlignet med det samlede antal stemmer i 2016: 71,4 procent.

Kilder: Repræsentanternes Hus’ analyser af stemmeafgivelse i 2016 og 2018 samt Election Projects optælling af stemmer afgivet før valgdagen i 2020.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke fem stater der ventes at afgøre valget.

Powered by Labrador CMS