Otte kryb i haven du aldrig bør dræbe
Der findes en række dyr og insekter, du bør lade være i din have. De kan nemlig gøre stor gavn.
Er du bange for insekter og andet kryb, kan det måske være lidt af en prøvelse at bevæge sig ud i haven på denne tid af året.
Men selvom det kan være fristende at forsøge at dræbe de mange småkravl, er det dog i mange tilfælde en rigtig skidt idé.
Det skriver det amerikanske magasin, Reader’s Digest.
Vidste du for eksempel, at edderkopper er rigtig gode til at holde bestanden af skadelige insekter nede i din have?
I galleriet ovenfor kan du se ni eksempler på insekter og dyr i din have, som du aldrig bør dræbe, da de kan gøre stor gavn for din have.
Hjælp dem på vej
Faktisk er der mange gode grunde til, at du bør forsøge at få endnu flere af de gode insekter og dyr ind i din have.
Det gælder også om efteråret, hvor man bør lade nedfaldne blade og kviste ligge i sin have.
– Mange haveejere bander over de nedfaldne blade, fordi det betyder arbejde med at rode dem sammen og få dem væk i sække. Men bladene skal slet ikke væk. Bladene fungerer som lune dyner for insekter og andre smådyr og skaber derfor et fantastisk spisekammer for solsorten, som er afhængig af at kunne gå og vende blade og rode efter insekter under dem, har biolog i Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen, tidligere udtalt til Dyrenes Beskyttelse.