Otte indbrud i biler ved storcenter

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag havde en eller flere gerningsmænd travlt ved Kolding Storcenter. Der blev brudt ind i otte biler.

Der var fredag indbrud i hele otte biler på parkeringspladsen ved Kolding Storcenter. Det er sket over længere tid – mellem klokken 11.15-22.00.

Der er blandt andet stjålet gps, iPad, computere og tasker.

– Hvis nogen har set noget, så hører vi gerne nærmere, siger Carsten Andersen fra lokalpolitiet i Kolding til Newsbreak.dk.

Indbruddene er fortrinsvis sket på parkeringspladsen ved lilla og grøn indgang.

Oplysninger i sagen kan gives til lokalpolitiet i Kolding på 1-1-4.

Powered by Labrador CMS