Opråb: Pas på disse unger i din have
Fra februar og langt ind i efteråret vrimler det med dyreunger i den danske natur. Særligt haveejere kan møde mange dyreunger når foråret kommer. Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse til at tænke på dyreungerne når haven ordnes.
Foråret er over os, og haveejere over hele landet trækker i arbejdstøjet. Haverne skal nemlig klargøres til sommersæsonen. Det involverer ofte træfældning, lugning af vilde planter og beskæring af buske og grene. Mange af disse haveaktiviteter kan dog have negative konsekvenser for dyreungerne.
Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under videoen)
I løbet af marts dukker de første egernunger op. Egernunger fødes i reder højt oppe i træerne, hvilket er et udsat sted at være unge. Egern får hvert år op til to kuld unger, som typisk ligger i en rede i 10 uger.
Derfor skal haveejerne undgå at fælde træer i perioden fra marts til oktober. Det er nemlig i den periode egern har brug for træerne til deres reder, skriver Dyrenes Beskyttelse.
Et andet dyr som man ofte møder i sin have, er pindsvin. Pindsvin lever af smådyr, som de finder i de mere tilgroede dele af haven.
Normalt vågner pindsvin op fra deres hi i midten af april eller begyndelsen af maj måned.
Ifølge biolog ved Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen, er det vigtigt at lade dem være i fred, når man møder dem i haven. Hvis haven får lov til at gro, så er der nemlig rigeligt med mad.
I galleriet ovenfor kan du se, hvilket dyreunger du kan støde på i din have på denne tid af året.