Opereret akut for brystkræft

Sarah Ferguson diagnosticeret med kræft efter rutinemæssig mammografi

Offentliggjort Sidst opdateret

Hertuginden af York, Sarah Ferguson, er blevet ramt af brystkæft. 

Det skriver flere britiske medier.

Rutinemæssig mammografi

Ifølge Sky News fik Sarah Ferguson stillet diagnosen efter en rutinemæssig mammografi for ganske nylig og har nu været igennem en operation.

- Hertuginden får den bedst mulige behandling og ifølge lægerne, er prognosen god. Hertuginden udtrykker stor taknemmelighed over for alt det sundhedspersonale, der har hjulpet hende de seneste dage, lyder det fra en talsmand for Sarah Ferguson.

Udskrevet søndag

Det fremgår også, at den 63-årige hertuginde blev udskrevet fra hospitalet søndag.

Sarah Ferguson, eller 'Fergie' som hun bliver kaldt, blev hertuginde af York, da hun blev gift med prins Andrew i 1986.

Parret, der blev skilt i 1996, har sammen døtrene prinsesse Eugenie og prinsesse Beatrice.

63-årige Sarah Ferguson er blev ramt af brystkræft og har netop gennemgået en operation.
63-årige Sarah Ferguson er blev ramt af brystkræft og har netop gennemgået en operation.
Powered by Labrador CMS