Opdagede hul i taget – og blev 14.000 kroner rigere

Hullet er mellem to og tre år gammelt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dueodde-meteoritten er netop indlemmet i samlingen af meteoritter, der er faldet ned i Danmark.

For de fleste hus- og sommerhusejere vil et hul i taget ofte være lig med bøvl, ærgrelser og penge ud af lommen. Sådan blev det ikke for en sommerhusejer på Bornholm. Tværtimod.

Både han og den danske stat blev rigere.

17. juli 2017 opdagede en sommerhusejeren ved Dueodde på Bornholm et rundt hul på cirka 5 centimeter i diameter i taget på annekset til sit sommerhus. Efter en inspektion af hullet fandt han en enkelt mørk sten under taget. Den sten – der senere skulle vise sig at være en meteorit – blev smidt væk. Det oplyser Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse.

Lidet skulle han vide, at den skulle indbringe ham en net sum penge.

Da hans kone hørte historien om hullet i taget, blev mistanken vakt og ‘stenen’ heldigvis fundet igen. Efter nærmere undersøgelser hos professor Martin Bizzarro på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, står det nu klart, at der er tale om en helt ny dansk meteorit, som netop er blevet erklæret danekræ.

Dueodde-meteoritten

Den cirka 75 gram tunge meteorit har nu officielt fået navnet Dueodde-meteoritten og vil nu blive udstillet på Geologisk Museum i København, hvor den kunne ses fra tirsdag 20. marts.

Forskerne skelner mellem ”faldne meteoritter” – som nogen har set falde ned, lige før de bliver fundet – og ”fundne meteoritter”, hvor ingen har set eller kender til, hvornår de præcist er faldet ned.

Blot den tredje i samlingen

Dueodde-meteoritten er den kun tredje danske meteorit, der er fundet, uden at nogen har set den falde. De to andre meteoritter blev fundet i henholdsvis 1976 og 1977 og kan ses på Geologisk Museum i København.

– Finderen af Dueodde-meteoritten vurderer dog, at hullet i taget ikke er mere end to-tre år gammelt, så det er altså ikke så lang tid siden, at Dueodde-meteoritten faldt ned, siger professor Martin Bizzarro fra Statens Naturhistoriske Museum og tilføjer:

– Jeg får rigtig mange henvendelser fra folk, der tror, de har fundet en meteorit, så jeg er altid lidt skeptisk, når nogen kontakter mig om et nyt dansk meteoritfund. Det var også tilfældet med Dueodde-meteoritten. Men ret hurtigt stod det alligevel klart, at der måtte været tale om en meteorit. Og ganske rigtig, nu har vi endnu en dansk meteorit i samlingen, og jeg kan kun opfordre sommerhusejerne omkring Dueodde til at tjekke deres sommerhustag for huller.

Dueodde-meteoritten er Danekræ

Meteorit-fakta

En meteorit er cirka 50 millioner år ældre end Jorden og kan derfor give information om dengang, planeterne blev dannet.

* En meteor er et himmellegeme, som når ind i jordens atmosfære og ofte fordamper og giver det lysende spor på himlen på grund af den opvarmning, der kommer ved gnidning med atmosfæren.

* En meteorsten eller en meteorit kommer helt ned på jordoverfladen.

* Selv om meteoritter ser meget forskellige ud og kan være svære at kende, er det ifølge Geologisk Museum muligt at opstille nogle typiske træk.

* Meteoritten vil umiddelbart minde om en sten, men vil sandsynligvis være tungere. Jernmeteoritter er med en vægtfylde på 8-9 g/cm³ over dobbelt så tunge som tilsvarende almindelige sten.

* Den vil have en sort smelteskorpe og afrundede former.

* Meteoritten er magnetisk.

* Nylig faldne jernmeteoritter har en karakteristisk nubret struktur med bløde fordybninger og knopper. Hvis de har ligget længe på jorden, vil de blive gennemtærede af rust og kan derfor være svære at kende.

* Du må ikke beholde meteoritten, hvis du finder den, da det er danekræ.

* Det betyder, at det er en dansk naturhistorisk genstand af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi.

* Derfor tilhører danekræ staten og skal afleveres til Statens Naturhistoriske Museum.

* Finderen vil få udbetalt en findeløn, hvis størrelse fastlægges af Statens Museumsnævn.

Kilde: Geologisk Museum.

Danekræ er danske naturhistoriske genstande af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. I Danmark bliver alle nyfundne meteoritter erklæret danekræ og skal afleveres til Statens Naturhistoriske Museum, som varetager danekræ-ordningen.

Til gengæld er finderen sikret en godtgørelse, der svarer til stykkets reelle markedsværdi. Den samme lovgivning gælder også for forsteninger og krystaller af stor videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi, som er fundet i Danmark siden 1989.

– Danekræ-ordningen er med til at sikre, at ikke bare Dueodde-meteoritten, men alle danske meteoritter bevares som en del af vore fælles, nationale naturarv her på museet, siger professor Martin Bizzarro.

En almindelig kondrit

Dueodde-meteoritten er blevet undersøgt af flere forskere, og det står klart, at der er tale om en såkaldt almindelig kondrit, der er et stykke af en asteroide, som består af sten og metal. Cirka 80 procent af de meteoritter, man finder, er almindelige kondritter. Ejby-meteoritten fra 2016, som mange danskere vil kunne huske, var således også en almindelig kondrit.

Del af Ejby-meteoritten, der faldt ned i Danmark i 2016. (Foto: Emil Hougaard/Scanpix 2016)

Dengang blev der fundet næsten ni kilo meteoritter, og Ejby-meteoritten har stadig rekorden som danmarkshistoriens største meteoritfald.

Finderen af Dueodde-meteoritten belønnes nu med en dusør på cirka 14.000 kroneren. Finderen har ønsket at være anonym.

Powered by Labrador CMS