Op til 15 centimeter sne
Glatte veje og op til 15 centimeter sne. Vinteren nærmer sig Danmark med hastige skridt.
15 centimeter sne. Nu kommer vinteren.
Newsbreak.dk kunne sent mandag berette om, at der snart falder 10 centimeter sne flere steder i Danmark.
Det er nu opjusteret til hele 15 centimeter sne – også området er udvidet.
Og tidligt tirsdag morgen er der også melding om glatte veje – dog fortrinsvis i Nordjylland.
De glatte veje kan du følge HER.
– Det er et lavtryk, der kommer sydfra i løbet af eftermiddagen, giver Klaus Larsen, vagtchef hos Danmarks Meteorologiske Institut, som grunden til snevejret.
Sneen rammer ifølge Klaus Larsen i første omgang Lolland-Falster.
– Og senere bevæger det sig opad over Sjælland og Fyn, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.
15 centimeter sne
I løbet af natten til onsdag kan der så i Jylland falde fem-ti centimeter sne flere steder, to-fem bliver dog nok mere almindeligt.
– Men på Falster og Sydsjælland kommer der altså op til 15 centimeter sne, siger Klaus Larsen.
Sønderjylland og Vestjylland går højst sandsynligt fri for sneen – til gengæld bliver der rigtig koldt.
– Ned til minus syv grader, siger Klaus Larsen.
Bornholm bliver ramt af regn eller slud og holder sig på plussiden af skalaen – nemlig omkring de to grader.
– Men mange steder står vi onsdag op til snedækkede veje, siger Klaus Larsen.
Tirsdagens vejr
Tirsdag kan dog også byde på en smule sol, men med temperaturer omkring frysepunktet.
Vinden bliver let til frisk mest mellem sydøst og nordøst.
Også andre politikredse advarer om glatte veje:
Der er glatte veje flere steder - så kør forsigtigt her til morgen, når du skal ud og køre.#politidk
— SydøstjyllandsPoliti (@SydOjylPoliti) November 8, 2016
Langsom trafik på E45 fra Randers mod Aarhus. Der meldes om sne på vejbanen mellem Sønder Borup og 50-60 km/t. Kør afsted i god tid.
— Dansk Trafikinfo (@DanskTrafikinfo) November 8, 2016