Onsdagens danskere i aktion ved OL
Dressurkonkurrencerne i Rio går i gang onsdag, hvor Anders Dahl og Agnete Kirk Thingaard skal op på hesten.
Nyt:
For anden gang under OL i Rio har dårligt vejr tvunget bådene på rostadion til at kaste anker.
Onsdagens konkurrencer er således blevet aflyst, da vejrforholdene ikke er til at ro under. Det meddeler Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en mail.
Vejrforholdene blev vurderet løbende, og i første omgang var planen, at det senere ville blive besluttet, om konkurrencerne kunne genoptages onsdag, men det bliver altså ikke tilfældet.
Beslutningen får indflydelse på flere danske roere, som skulle have været på vandet.
Klokken 13.50 dansk tid skulle Lærke Berg Rasmussen og Anne Dsane Andersen som de første danskere have været i aktion, men de må altså blive på land.
Det er fortsat uvist, hvornår der igen bliver roet ved OL i Rio.
Følgende danskere skal i aktion onsdag ved OL i Rio.
—- —- —- —-
13:30: Roning
Toer uden styrmand, semifinale: Lærke Berg Rasmussen og Anne Dsane Andersen
13:50: Roning
Letvægtsdobbeltsculler, semifinale: Anne Lolk og Juliane Elander Rasmussen
14:10: Roning
Letvægtsdobbeltsculler, semifinale: Mads Rasmussen og Rasmus Quist
15:00: Cykling
Enkeltstart: Christopher Juul-Jensen
15:00: Ridning
Dressur, Grand Prix: Anna Kasprzak, Agnete Kirk Thingaard, Anders Dahl og Cathrine Dufour
18:00: Sejlsport
Finnjolle, 3. og 4. sejlads: Jonas Høgh-Christensen.
Laser, 5. og 6. sejlads: Michael Hansen
Nacra 17, 1., 2. og 3. sejlads: Allan Nørregaard og Anette Viborg
18:00: Svømning
100 meter fri, indledende heat: Pernille Blume og Jeanette Ottesen (eventuel semifinale klokken 03:07)
18:10: Sejlsport
Laser Radial, 5. og 6. sejlads: Anne-Marie Rindom.
18:52: Svømning
200 meter bryst, indledende heat: Rikke Møller Pedersen (eventuel semifinale klokken 03:53)
03:00: Fodbold
Tredje gruppekamp for de danske herrer mod Brasilien
/ritzau/