Ondt i hænder og fødder? Det kan være alvorligt

Smerter i hænder og fødder kan være tegn på noget alvorligt, der kan ende ud i en livsstilsygdom.

Offentliggjort Sidst opdateret

Somme tider bør man holde et ekstra vågent øje med små skavanker. I enkelte tilfælde kan de nemlig være tegn på en mere alvorlig lidelse.

Sådan er det, hvis man har problemer med smerter i hænder og fødder.

Det kan nemlig være tegn på, at ens kolesteroltal er for højt, skriver Express.

Er advarselstegn

Kolesterol dannes i leveren og transporteres rundt i kroppen via blodbanen. Derfra bliver det absorberet i cellerne, hvor det bliver brugt eller lagret.

Det overskydende kolesterol transporteres tilbage til leveren, hvor resterne nedbrydes. Men hvis du har for højt kolesterol, kan det blive et problem.

Ondt i hænder og fødder kan være advarselstegn på, at man netop har problemer med forhøjet kolesterol, som oftest kommer af en usund livsstil.

Ifølge Medicover Hospitals kommer smerterne i hænder og fødder af en akkumulering af kolesterol, som ender med at forstoppe blodårerne. Det er forstoppelsen, der giver smerterne.

Forhøjet kolesterol kan i sidste ende føre til alvorlige livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme.

Sætter sig i knoerne

Det er lidt samme mekanik, der er på spil, hvis vågne øje flytter sig til knoerne på din hånd. For ved at knytte dine knoer, kan du også finde indikationer på, om dit kolesteroltal er for højt.

Når du knytter hånden, skal du ikke kunne mærke små klumper på dine knoer, da klumperne kan være en indikation på, at du lider af forhøjet kolesterol.

Det kan også være små klumper på albuen eller knæet.

Sygdommen hedder familiær hyperkolesterolæmi. Hvis den ikke behandles, kan det ende fatalt, da man kan blive ramt af et hjerteanfald.

Årsagen til familiær hyperkolesterolæmi er fed kost, for lidt motion og overvægt ifølge Dansk Sygeplejeråd. Men en årsag er også, at det er arveligt.

Omkring 10.000 mennesker i Danmark lider af sygdommen.

Powered by Labrador CMS