Onanerende blotter taget med bukserne nede – bogstaveligt talt
En 38-årig mand blev søndag anholdt, inden han nåede at skaffe beviserne af vejen.
Taget på fersk gerning. Caught in the act. In flagrante delicto. Kært barn har mange navne.
Begrebet, det dækker over, måtte en 38-årig mand søndag sande, da han blev anholdt af politiet.
En 19-årig kvinde stod i aftes ved 20.30-tiden på parkeringspladsen foran Tivoli Friheden i Aarhus, da en bil kørte op på siden af hende.
Den mandlige fører af bilen rullede vinduet ned og spurgte på engelsk om vej, hvilket fik kvinden til at gå hen til bilen.
– Men han er dansk statsborger, fortæller Janni Lundager, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, til Newsbreak.dk.
Her den 19-årig kvinde se, at manden sad og blottede sit lem og onanerede foran hende.
Hurtig handling
Det syntes kvinden angivelig, hun ikke ville være en del af, og gik væk fra manden, dog ikke uden at have registreret mandens nummerplade. Herefter kontaktede hun politiet.
Mens hun havde politiet i røret kom hendes mand og hentede hende, og i samme øjeblik kom bilen med den fremmede mand kørende igen, hvorefter kvinden og hendes mand kørte efter, alt imens de havde politiet i røret.
Håndgribelig bevismateriale
En patrulje fik kontakt og standsede bilen. I den sad den 38-årige mand – stadig med bukserne knappet op.
Han blev anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse og for spirituskørsel, da en alkometertest viste en promille over det tilladte.
– Han er løsladt igen, siger Janni Lundager, der fortæller, at manden ikke er kendt for lignende.