Omstridt politiker tackler tyveknægt

Han og en kollega måtte pacificere en tyv.

Sådan kender vi Carl Holst bedst. Mon ikke, han også tirsdag fik en smule sved på panden? (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2015)
Offentliggjort Sidst opdateret

Han er efterhånden vant til at være i medierne, politikeren fra Rødding. Dog nok ikke på grund af sin evne til at fange tyve.

Det er han så nu.

Det er TV Syd, der kan fortælle historien om, hvordan Carl Holst (V) og folketingskollegaen Leif Mikkelsen (LA), tirsdag satte en stopper for en tyv i Nyhavn.

De to sad udenfor en restaurant i Nyhavn, da …

– Nogen råbte ”stop tyven”, og vi sad ved et bord tæt ved indgangen, da tyven kom løbende tæt forfulgt af en kok og en tjener. Han var nødt til at drejer skarp uden om os, så faldt han lige så lang han var, og så hjalp vi med at holde ham nede, fortæller Carl Holst til TV Syd.

Tyven blev herefter placeret på en trappe, men forsøgte at stikke af. Hvilket igen blev forhindret af politiker-parret. Blandt andet med Carl Holst ovenpå sig.

Efter 35 minutter blev han anholdt af Københavns Politi.

Powered by Labrador CMS