Omfattende fusk med eksamensbeviser i vagt-branchen

Politiet har sigtet 150 personer for fusk med eksamensbeviser.

Politiet har sigtet 150 personer for snyd med eksamensbeviser i vagtbranchen. Nu er de første 28 blevet dømt. Arkivoto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi har de seneste måneder ført 28 sager mod vagtfolk, der havde begået dokumentfalsk for at blive godkendt til vagtvirksomhed.

I sagerne havde 28 mænd – mellem 20 og 55 år – gjort brug af falske AMU-Uddannelsesbeviser, som dokumentation for at have gennemgået kurset ”Grundlæggende Vagt”. Det er de sager, hvor der er faldet dom – for der er mange flere.

– Vi har 150 sigtelser, siger David Haahr, anklager ved Københavns Vestegns Politi, til Newsbreak.dk.

Almen uddannelse

Den uddannelse, som man tager som vagt, er godkendt til alle former for vagt-tjeneste; blandt andet dørmand, ved fodboldkampe og i de vagtselskaber, der kører rundt til for eksempel virksomheder – såkaldt rundering.

Svindlen med beviserne blev opdaget ved, at skolen, AMU, henvendte sig til politiet med mistanke om de forfalskede beviser. Og den mistanke viste sig altså at holde stik. I 150 tilfælde.

Svindlen kan spores tilbage til 2014 – og til hele landet, dog med størst fokus i det sjællandske.

Virker det systematiseret?

– Sagerne bliver behandlet enkeltvis, men det er klart, at politiet er opmærksom på, om der er nogen, der skulle stå bag, siger David Haahr med en hentydning til eventuelle bagmænd.

Det er Administrativt Center Øst (ACØ) under Københavns Vestegns Politi, der har modtaget de falske udannelsesbeviser, der er et fysisk dokument, og da ACØ blev opmærksom på uregelmæssighederne, blev cirka 150 sager overgivet til politiet.

Hårde domme

Dokumentfalsk er ikke noget, der bliver set på med milde øjne. Det giver en plet på straffeattesten.

– Som først bliver slettet efter 10 år, siger David Haahr.

Straffen i de afgivne domme har været mellem 40 dage og tre måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.

– Dommene viser, at det er dyrt at forsøge at begå dokumentfalsk for at blive vagt, siger anklager David Haahr.

Anklageren forventer, at resten af de 150 sager bliver afsluttet i løbet af sommeren.

 

Forplumret branche

Hos Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening er man ikke glade for det dårlige, lys sagen kaster over branchen. Omend det ikke umiddelbart kommer bag på formand Peter Jørgensen.

– Vi plejer at sige, den er lige så forplumret som rengøring- og pizzabranchen, siger han til Newsbreak.dk og hentyder til, at der både er brodne kar og sorte penge i vagtbranchen.

– Og det ødelægger det jo for dem, der er rene, som han udtrykker det.

Peter Jørgensen mener dog også, at bedre tilsyn fra myndighedernes side kunne have været med til at dæmme op for problemet, inden det eskalerede.

Ikke blot ved bedre kontrol, inden et ID-kort til vagtmanden udstedes, men også en løbende kontrol.

– Vi vil gerne have, at man efter fem år skal op til en ny prøve for at beholde sit bevis, siger han.

Formanden håber, at de 150 sager vil være med til at sætte en stopper for svindlen.

– Jeg tror, og håber, at man er kommet dybt nok ned i materien, siger han om de mange sager.

– Men som fagforeningen er det jo noget, vi tager dybt afstand fra, slutter han.

Kort fortalt

Uddannelsen “Grundlæggende Vagt” tager nu 20 dage – førhen, og i de tilfælde, det drejer sig om, tog den 15.

ACØ har siden sagerne kom frem ændret procedure, så hver enkelt ansøger bliver dobbelttjekket for at imødegå fremtidig dokumentfalsk med uddannelsesbeviserne.

Newsbreak.dk har været i kontakt med de to store vagtselskaber Securitas og G4S. Vi ville gerne have spurgt, om de igangværende sager vil få dem til at kigge nærmere på deres medarbejders eksamensbeviser og/eller, om der vil ske en ændring af ansættelsesprocedurerne i fremtiden.

Ingen af firmaerne er vendt tilbage.

Powered by Labrador CMS