Omars forsvarer til modangreb: Landsretten fortæller halv sandhed

I en uge har forsvarsadvokat Rolf Lindegaard Gregersen været udråbt som stopklodsen i det kalenderkoks, der førte til, at Østre Landsret løslod Omar Abdel Hamid El-Hussein 30. januar.

I fredags oplyste Østre Landsrets præsident Bent Carlsen, at Omar El-Husseins forsvarsadvokat ikke havde plads i kalenderen til en ankesag om Omar El-Husseins knivstikkerdom før i slutningen af august. Hvis ankesagen endte i en stadfæstelse af byretsdommen, ville den 22-årige mand ende med at sidde fængslet for længe, hvis hans varetægt blev opretholdt. Derfor blev han løsladt i januar, lød forklaringen fra retspræsidenten, der ikke kunne afvise, at Omar El-Hussein kunne have siddet fængslet i dag, hvis ankesagen var blevet berammet eksempelvis i marts og ikke i august.

Men der skal to parter til en aftale, og forklaringen om, at advokatens kalender var hovedproblemet, holder ikke, siger forsvarsadvokaten Rolf Lindegaard Gregersen til Berlingske.

»At det kun var min kalender, der stod i vejen for en tidligere berammelse, er den halve sandhed,« siger Rolf Lindegaard Gregersen.

Ifølge advokaten har han i en mail til landsretten 15. januar foreslået 18 datoer fra slutningen af maj igennem juni, juli og august. Normalt skal nævningesager som denne knivstikkersag føres over tre retsdage, der gerne skal ligge inden for samme uge. Advokaten havde ud over de 18 dage øvrige 20 dage, også i marts og april. De kunne frigøres, hvis anklagemyndighed og landsretten accepterede, at de ikke skulle ligge i samme uge. Hvis landsretten accepterede omberammelse af andre sager i en større kabaleøvelse, kunne han frigøre 10 retsdage i nær sammenhæng i marts, april og maj.

Østre Landsret kunne ifølge advokaten også have lavet et såkaldt omberammelsesmøde for at få en tidligere dato på plads. I sidste instans kunne man også vælge af afbeskikke Rolf Lindegaard Gregersen og i stedet vælge en anden advokat med bedre tid.

»Østre Landsret havde sendt forslag, og jeg havde sendt forslag, endda flere end landsretten. Der var intet som helst signal fra Østre Landsret om at man ønskede at finde en tidligere dato,« siger advokaten.

Fire timer efter at advokaten havde sendt sine forslag, slog Østre Landsret ifølge advokaten til og bad pr. mail forsvarsadvokaten om at reservere 18., 20., og 21. august.  I emails senere samme dag meddelte Statsadvokaten ifølge forsvarsadvokaten, at de også kunne deltage i slutningen af august. Men det fortalte retspræsidenten ikke noget om, da man i fredags placerede ansvaret for den tidlige løsladelse på advokatens kalender.

Politikerne var hurtigt ude med kritikken:

»Man kan ikke lade være med at tænke, om den forsvarer har spekuleret i, at hvis han bare sagde til retten, at han ikke kunne deltage i sagen før til august, ja så ville retten givetvis være tvunget til at løslade hans klient,« lød det til DR fra Trine Bramsen, retsordfører hos Socialdemokraterne.

Hos Venstre skosede retsordfører Karsten Lauritzen dog også Østre Landsret:

»Østre Landsret skulle mere håndfast have sagt, at nu kører vi den her retssag på det her tidspunkt,« sagde han til DR.

Rolf Lindegaard Gregersen betegner Bramsens melding som »en uhyrlig påstand mod mig og alle andre forsvarsadvokater«. Hvis Østre Landsret havde insisteret på tidligere domsforhandling, kunne man have fundet løsninger, lyder det fra advokaten.

Fra Østre Landsret lyder det nu, at advokaten ikke bærer hovedansvaret for at berammelsen først blev til august:

»Det har ikke været hensigten at give forsvareren skylden. Hvis forsvareren også har foreslået datoer før de tre dage i august, hvor sagen blev berammet, har de ikke svaret til de datoer, landsretten havde ledige og havde tilbudt. Man har valgt de 3 datoer i august, hvor kalenderne passede sammen.  Det er hverken Østre Landsrets eller forsvarsadvokatens skyld, hvis datoerne ikke har passet sammen før. « siger Katja Høegh, landsdommer og pressekontaktdommer ved Østre Landsret.

Katja Høegh kan ikke se af kendelsen, om man har overvejet et berammelsesmøde, der kunne banke en tidligere dato på plads, og normalt bruger man ikke berammelsesmøder, når der blot er en enkelt forsvarer i en sag, oplyser hun.

At afbeskikke en advokat er også en mulighed, men det er sjældent, at en advokat sættes fra bestillingen på grund af en fuld kalender. Der skal meget til, lyder det fra Katja Høegh:

»Det fremgår ikke af landsrettens kendelse, at det har været en overvejelse. Reglerne og retspraksis stiller strenge krav for at afbeskikke en forsvarsadvokat, da man dermed går ind og rokker ved det den grundlæggende ret, tiltalte har til selv at vælge sin forsvarer.  Det kommer typisk på tale, hvis en forsvarer først har ledige datoer meget langt ude i fremtiden eller i tilfælde, hvor der er flere tiltalte og forsvarernes kalendere ikke passer sammen – med den virkning, at nogle af de tiltalte vil blive varetægtsfængslet i betydeligt længere tid end de med en normal berammelsestid burde være det.«

»Det har ikke været hensigten at give forsvareren skylden. Hvis forsvareren også har foreslået datoer før de de tre dage i august, hvor sagen blev berammet, har de ikke svaret til de datoer, landsretten havde ledige og havde tilbudt. Man har valgt de tre datoer i august, hvor kalenderne passede sammen.  Det er hverken Østre Landsrets eller forsvarsadvokatens skyld, hvis datoerne ikke har passet sammen før,« siger Katja Høegh, landsdommer og pressekontaktdommer ved Østre Landsret.

Berlingske har spurgt Socialdemokraternes retsordfører, om en kommentar til at det ikke kun var advokatens ansvar, at man ikke fandt en tidligere dato, og at Omar El-Hussein derfor blev løsladt.

I et mailsvar skriver hun til Berlingske, at »det er til alle tider retten der fastsætter datoer for retssager, da der er flere parter, der skal deltage. Jeg synes det er lang tid at man i januar først har kunne finde et tidspunkt i august, fordi de foreslåede datoer i foråret ikke har kunne passe. Med sagen er der påpeget en udfordring i vores lovgivning. Den mener jeg vi bør se på. Hvad der er foregået i den konkrete sag skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg kan forholde mig til lovgivningen«.

Rolf Lindegaard Gregersen har været forsvarsadvokat længe nok til ikke at blive overrasket over at se klienter begå kriminalitet igen og igen. Men at se Omar El-Hussein blive løsladt fra varetægtsfængsel for knivstikkeri til 15 dage senere at stå som terrorist havde han ikke set komme.

»Det er jeg overordentligt overrasket over,« siger advokaten, der svarer på kritikken i dato-spørgsmålet, men som i virkeligheden ikke ser det som det centrale problem.

»Berammelsestiden er efter min opfattelse ikke det reelle problem i relation til den tragiske skudsag. Spørgsmålet er, om risikoen for Omar El-Husseins recidiv til grov kriminalitet var forøget som følge af, at han blev løsladt efter 12 måneders varetægtsfængsling i stedet for efter 16 måneders varetægt, hvad der ville følge af den normale praksis om prøveløsladelse, når 2/3 af straffen er udstået. Det må psykologer og andre fagfolk vurdere. Det ligger uden for mine kompetencer, men jeg har svært ved at forestille mig, at det ville gøre nogen forskel i forhold til en farlighedsvurdering. Opgaven med at gennemføre tiltag, som modvirker radikalisering, såvel hos fængslede som hos personer på fri fod, er det centrale,« siger han.