Olsen kalder indsatsen mod Armenien katastrofal
Morten Olsen var vred efter 0-0 resultatet i EM-kvalifikationen mod Armenien. Han brugte ord som katastrofal og forfærdelig om indsatsen.
Danmark måtte mandag nøjes med 0-0 i udekampen mod Armenien i kvalifikationsturneringen til EM i Frankrig næste år, og derfor tyder alt nu på, at de rød-hvide skal ud i play-off for at komme til slutrunden.
Og hverken resultatet eller spillet i kampen mod Armenien huede Morten Olsen.
»Vi rammer så lavt et bundnuíveau, at det er et af de laveste nogensinde i min tid som landstræner. Det var katastrofalt,« sagde Morten Olsen efter nulløsningen til Kanal 6.
»Kampen startede godt i det første kvarter. Men derefter mister vi taget. Boldbehandlingen bliver dårlig og nonchalant, og modstanderne får følelsen af, at her kan vi vist godt spille med,« mente landstræneren.
»Armenien viste klare svagheder, og det skal vi udnytte langt, langt bedre. Vi var alt for dårlige med bolden. Det var forfærdeligt at se på. De har faktisk flere chancer, end vi havde. Havde vi vundet i dag, havde vi været heldige,« sagde Morten Olsen.
Men han var også utilfreds med selve viljen til at vinde kampen.
»Der mangler noget energi. Hvis du vil vinde en fodboldkamp, skal det være sådan bagefter, at du nærmest kravler fra banen,« sagde Morten Olsen, der dog havde ros til venstrebacken Riza Durmisi, som spillede sine første to landskampe mod albanerne og armenerne.
»Riza gjorde det fornuftigt defensivt. Det var opmuntrende at se ham i de to kampe,«