Øllebrøds-danskere

Alt hvad der kan krybe og gå er efterhånden blevet mobiliseret i den såkaldte Store Bededagskrig. 

Vi nævner i flæng: Præster, konfirmander, fagbevægelse, højrefløj og venstrefløj i dansk politik. Nu mangler kun, at kokkene på landets spisesteder trækker de skarpt slebne knive og drager i felten.

Regeringens begrundelse for at fjerne den åbenbart højt elskede fridag har nærmet sig det idiotiske. Men når det er sagt, så afslører hylekoret af øllebrøds-danskere, at vi længe har været en pinagtig nation af folk, der vil tage -men ikke bidrage.

Hvad kan jeg få? Hvad kan jeg rage til mig? Hvordan kan jeg slippe for at bidrage med noget som helst?

Vi vil have længere ferier, mere barselsorlov, kortere arbejdsuge, mindre stress på arbejdet, et bedre sundhedsvæsen, finere offentlige transportmidler og tidligere pension. 

Men vi vil ikke yde mere for at få flere goder.

Lige nu er vi måske tæt på en generalstrejke eller en folkeafstemning, fordi der ud af årets 365 dage skal ydes en ekstra arbejdsindsats på otte timer.  

Er enhver form for proportioner og fornuft dampet ud af  den danske fagbevægelse? 

Det er jo opsigtsvækkende pinligt, at fagbevægelsens største indsats i flere år nu koncentrerer sig om en fridag, mens vi befinder os på randen af en 3. Verdenskrig.

Otte hundrede kilometer fra Danmark dør unge og gamle hver dag i en meningsløs krig, fordi krigsforbryderen Vladimir Putin er blevet ramt af storhedsvanvid. 

Ukrainerne kæmper ikke kun deres egen sag. De giver deres liv for, at vi flødeskums-danskere kan beholde vores frihed, ytringsfrihed og goder. 

Vi burde lige nu som nation aktivt stå sammen om at yde vort bedste på alle fronter. Vi har et paradis af et samfund, hvis vi sammenligner os med andre lande. 

Det varer næppe længe, før vi får indført tvungen værnepligt for unge mænd i den våbenføre alder. 

De vil ikke blive spurgt, om de har lyst til at rive måske et halvt år ud af deres kalender for at forsvare Danmark. 

Men danskerne og fagbevægelsen er et stålsat folkefærd: Giv os vores otte timers frihed. Vi kommer ikke videre i livet uden den store bededag...