Oles nummer hacket og brugt til fup: Ringes op flere gange dagligt

Svindlere har hacket Ole Larsen Nielsen telefonnummer og bruger det til fupopkald og svindelsms'er

Hackere har brugt Ole Larsen Nielsens telefonnummer til fupopkald og svindelsms’er. Arkivfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

En svindel-sms om en falsk Bilka-konkurrence blev onsdag sendt fra et nummer, der tilsyneladende tilhører maskinarbejderen Ole Larsen Nielsen fra Odense. Han har dog intet med SMS’en at gøre, da hans telefonnummer er blevet hacket af svindlere, der bruger hans nummer til fupopkald og svindel-sms’er.

I en længere periode er han flere gange dagligt blevet ringet op af folk, fordi de tror, han har ringet dem op. I virkeligheden er der dog svindlerne, der har forsøgt deres fupnummer.

På trods af de lumske hensigter fra hackerne er folk dog altid venlige, når de ringer ham op, fortæller Ole Larsen Nielsen til Newsbreak.dk.

– Folk skriver af og til, at de blokerer mit nummer – men alle, der ringer op, er søde og rare. De ringer jo bare tilbage, fordi de tror, jeg har forsøgt at ringe til dem, siger han.

Ole Larsen Nielsen tror selv, at hans nummer blev hacket, da han ringede tilbage til et udenlandsk nummer, som havde forsøgt at ringe til ham.

– Jeg ringede op til nummeret og fik fat i en udenlandsk talende kvinde. Jeg tror, de hackede mit nummer på den måde – jeg begyndte i hvert fald at få opkald fra folk efter det, siger han.

Skifter nummer

Selvom folk er venlige og han ofte får en god snak med dem, er Ole Larsen Nielsen dog træt af, at hans nummer bliver brugt til at svindle med. Han tager derfor nu konsekvensen og skifter sit telefonnummer ud.

– Det er blevet for meget nu, så jeg har besluttet mig for at skifte nummer. Jeg tager på ferie om lidt, og ligeså snart jeg kommer tilbage, skifter til et andet, siger Ole Larsen Nielsen.

Ole Nielsen Larsen er ikke den eneste dansker, der har fået hacket sit nummer. Her kan du læse om Per, der har oplevet en lignende situation:

Efter spam-sms: Nu tvinges offer til at skifte nummer

I denne artikel kan du desuden læse, hvordan du undgår spamopkaldene, og hvordan du undgår at ende i samme situation som Ole og Per:

Powered by Labrador CMS