Annonce
Øgruppe rystet af kraftigt jordskælv
Skælvets styrke er målt til 7,3. Der er ingen meldinger om ødelæggelser.
Et jordskælv af stor styrke har onsdag morgen lokal tid ramt Vanuatu, der er en østat i Stillehavet øst for Australien.
Ifølge USA’s geologiske tjeneste (USGS) havde skælvet en styrke på 7,3. Der er umiddelbart ingen meldinger om ødelæggelser, ligesom at der heller ikke er udsendt nogen tsunamivarsel.
Annonce
Skælvets epicenter lå i nærheden af den nordlige del af øgruppen med en dybde på 117 kilometer.
/ritzau/