Ofrer sine nærmeste i kommende film

Den nye danske Mads Mikkelsen-film "Bastarden" er nu også udtaget til filmfestivalen i San Sebastian

Offentliggjort Sidst opdateret

Nikolaj Arcels nye film ”Bastarden” er udtaget til endnu en stor filmfestival i rækken.

Det skriver Have Kommunikation i en pressemeddelelse.

Filmen, som har biografpremiere i Danmark den 5. oktober, er nu også udtaget til den internationale filmfestival i San Sebastian.

Hovedrolle som stædig soldat

Den er i forvejen udtaget til filmfestivalen i Toronto og hovedkonkurrencen i filmfestivalen i Venedig.

Det er Mads Mikkelsen, der spiller hovedrollen i den nye film, som er inspireret af virkelige hændelser, om soldaten Ludvig Kahlen, der i 1755 ankommer til den golde jyske hede med mål om at opdyrke jorden og opnå rigdom og ære.

Men i sin stædige kamp risikerer han at ofre, dem der står ham nærmest, fremgår det af pressemeddelelsen.

Mads Mikkelsen spiller hovedrollen i den nye film 'Bastarden'.
Mads Mikkelsen spiller hovedrollen i den nye film "Bastarden".

I øvrige bærende roller kan man opleve blandt andre Amanda Collin, Simon Bennebjerg og Melina Hagberg.

Premiere i Venedig

Filmen får verdenspremiere på den prestigefyldte filmfestival i Venedig i starten af september, hvor den er udtaget til hovedkonkurrencen som den første danske spillefilm i 33 år.

Som en del af hovedkonkurrencen, i filmfestivalen i Venedig, dyster "Bastarden" om Guldløven for Bedste Film og en række andre priser.

Nikolaj Arcel, har tidligere instrueret film som "Kongekabale", "Sandheden om mænd" og "En kongelig affære".

Krimifilm

Han har de seneste år skrevet manuskripter til blandt andet de fire Afdeling Q-film "Kvinden i buret", "Fasandræberne", "Flaskepost fra P" og " Journal 64", ligesom han også har instrueret den amerikanske Stephen King-film "The Dark Tower".

Mads Mikkelsen og Nikolaj Arcel har før arbejdet sammen i filmen "En Kongelig Affære" fra 2012.

MADS MIKKELSEN

Mads Dittmann Mikkelsen R. er en dansk skuespiller. Efter endt uddannelse fra Aarhus Teaterskole i 1996 fik han sit nationale gennembrud med filmen Pusher, og han har siden medvirket i flere danske tv- og filmproduktioner såsom Blinkende lygter, Rejseholdet, En kongelig affære, Jagten, Druk og Retfærdighedens ryttere.

Kilde: Wikipedia

Filmen er produceret af Zentropa Entertainment.

Powered by Labrador CMS