Ødelægger organdonation livet efter døden?

”Jeg har et håb om, at det ikke bare er slut, når det er slut. Hvis man hverken har lunge eller lever, er man så med i den gruppe, der går videre?”.

Ordene tilhører en 27-årig kvinde, der har medvirket i Dansk Center for Organdonations nye befolkningsundersøgelse, der for første gang har undersøgt, hvorfor mere end en halv million danskere er i tvivl om deres holdning til organdonation. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Eksistentielle tanker

Mens to ud af tre danskere over 18 år har taget stilling, har en tredjedel endnu ikke taget stilling til, om de vil donere deres organer, når de dør – de fleste fordi de er i tvivl. For mange er tvivlen knyttet til eksistentielle tanker om, hvordan efterlivet vil være, hvis organerne ikke er bevaret, siger Helle Haubro Andersen, leder af Dansk Center for Organdonation.

– Vi havde tænkt, at vi med undersøgelsen måske ville se, at de unge tvivlere havde brug for mere viden om én bestemt ting, og de ældre tvivlere havde brug for viden om noget andet, men det viser sig, at det handler meget mere om følelser. Og selvom man er i tvivl om, hvorvidt man selv vil sige ja eller nej til organdonation, er man egentlig ikke i tvivl om, at man synes, organdonation er en god idé, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Ikke mere fakta

For mange tvivlere er det derfor ikke mere fakta, der skal til, før de kan tage stilling, men derimod samtaler.

– Gruppen af tvivlere lægger høj vægt på, hvad deres familie mener, men de tror samtidig ikke, at menneskerne omkring dem har taget stilling. Hos dem er det ikke en social norm at forholde sig til organdonation, og de mangler derfor et afsæt for at tale om deres følelser og tanker om organdonation og efterliv. Hvis man indeni har et håb om, at det ikke bare er slut, når det er slut, og at det kan have en betydning, om man har sine organer, kan man ikke adressere tvivlen gennem kampagner eller info om organdonation. Der har man brug for, at døden bliver mere almindelig at tale om, og at man kan have samtaler om mere spirituelle ting, for eksempel med en præst, siger Helle Haubro Andersen.

Ikke religiøse overvejelser

Ph.d. i psykologi Niels Holm Jensen har som konsulent i Bro været med til at lave undersøgelsen for Dansk Center for Organdonation.

Som han ser det, bunder tvivlen for mange i eksistentielle, men ikke egentlig religiøse, overvejelser.

– Når man spørger direkte, er der kun syv procent af tvivlerne, der mener, at kroppen bør være fuldt bevaret til begravelsen. Men mange har metafysiske refleksioner, uden det er de store gængse religioner, der præger dem, siger han.

Samtidig er der andre tvivlere, der ikke kan holde ud at tænke på deres egen død.

– For dem, der synes, det er ubehageligt og ulækkert at tænke på døden, er det en forsvarsmekanisme at undgå emnet og undgå at tage stilling. Nogle tror også, at det er at friste skæbnen – at man kan fremskynde sin egen død ved at tage stilling, siger Niels Holm Jensen.

Kilde: Kristeligt Dagblad.

• Kriminelt netværk af nyrehandlere optrevlet
• Derfor skal du tage stilling til organdonation