Obama skærer 28 år af Chelsea Mannings straf

Whistleblower skulle først have været en fri kvinde i 2045, men det laver præsident Barack Obama om på.

Offentliggjort Sidst opdateret

USA’s præsident, Barack Obama, har på en af sine sidste dage på kontoret valgt at barbere straffen gevaldigt ned for Chelsea Manning, der i 2009 lækkede fortrolige oplysninger om USA’s krigsførelse i Afghanistan og Irak.

Det skriver The New York Times.

Samtidig har præsidenten ifølge nyhedsbureauet Reuters afkortet straffen for 208 andre fanger. 64 er blevet benådet.

Manning blev dømt som mand og fik 35 års fængsel. Dagen efter bekendte han sig som transkønnet kvinde.

Kritik af forhold i fængslet

Hendes tilhængere har tidligere kritiseret, at hun afsoner under barske forhold i et fængsel for mandlige indsatte. Hun har også to selvmordsforsøg bag sig.

Det er den amerikanske forfatning, som giver den amerikanske præsident retten til at benåde og afkorte straffe.

Skærer 28 år af straffen

Chelsea Manning skulle ifølge sin dom sidde i fængsel frem til 2045. Efter planen bliver hun nu løsladt 17. maj i år. Dermed vil hun samlet have siddet fængslet i otte år.

Den tidligere soldat blev ved en militærdomstol i 2013 dømt for spionage og for at have lækket store mængder hemmeligstemplet materiale via WikiLeaks.

I november sidste år anmodede hun præsidenten om at reducere straffen til seks et halvt års fængsel. Det svarede til den tid, hun allerede havde afsonet.

Hilsen fra Snowden

En af de personer, der tidligere har opfordret Obama til at hjælpe Manning, er den tidligere efterretningsoperatør Edward Snowden. Han har selv været nævnt som en mulig kandidat til en håndsrækning fra Obama.

Den kom ikke. I stedet takker Edward Snowden på Twitter Barack Obama. Han sender samtidig en hilsen direkte til Chelsea Manning.

– Om fem måneder er du fri. Tak for alt det du har gjort, Chelsea. Vær stærk en lille tid endnu, skriver Snowden, der i dag bor i Rusland.

Chelsea Mannings lækager

* Manning lækkede blandt andet en video, der viser, hvordan en amerikansk kamphelikopter angriber en gruppe mennesker på jorden i Bagdad. To af dem viste sig at være ansatte ved nyhedsbureauet Reuters.

Reuters forsøgte siden forgæves at få udleveret en kopi af optagelserne. Efter en undersøgelse af episoden konkluderede det amerikanske militær, at besætningen på helikopteren havde handlet i overensstemmelse med reglerne.

* Chelsea Manning havde i sit arbejde som efterretningsanalytiker adgang til hærens fortrolige oplysninger om krigen i Irak og Afghanistan.

Manning udleverede knap 400.000 dokumenter om krigen i Irak. De blev offentliggjort i oktober 2010.

* 25. juli – blot en måned efter at Manning blev anholdt – publicerede WikiLeaks 75.000 tilsvarende dokumenter om krigen i Afghanistan.

The New York Times, som deltog i offentliggørelsen, skrev, at dokumenterne gav et “usminket billede af krigen i Afghanistan, der i mange henseender var mere grusom end den officielle skildring.”

* Mannings lækkede også dokumenter om flere end 700 fanger på Guantánamo-basen. Mange af dokumenterne afslørede, at der var meget få beviser mod fangerne på basen.

Flere end 250.000 dokumenter fra det amerikanske udenrigsministerium blev lækket. Dokumenterne afslørede også, at USA systematisk ignorerede rapporter om mishandling af fanger.

* For mange i den arabiske verden var det ikke overraskende, at USA rutinemæssig samarbejdede med diktatorer bag lukkede døre. Mannings lækage af dokumenter fra det amerikanske udenrigsministerium var dog med til at kaste lys over det amerikanske dobbeltspil.

Mange mener ifølge Huffington Post, at lækagen kan have været en afgørende faktor for “Det Arabiske Forår” med store folkelige opstande i regionen.

Nogle af dokumenterne afslørede således omfattende korruption i regimet under den tidligere tunesiske præsident Zine El Abidine Ben Ali. De første dokumenter blev lækket i november 2010 – blot to måneder før Ben Ali flygtede ud af landet.

Snowden afslørede i 2013, hvordan USA udspionerer det meste af verden og USA’s borgere elektronisk.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS