Ø totalt mørklagt: Tusinder uden strøm
Der er strømafbrydelse på Bornholm. Ganske simpelt.
Opdatering:
BEOF oplyser, at søkablet er intakt, og det nærmere sig, at der er strøm igennem. Der vil dog fortsat gå noget tid, inden hele øen har strøm, så følg fortsat situationen på de sociale medier. Opdatering slut. Godaften. Vagthavende.
— Bornholms Politi (@BornholmsPoliti) August 27, 2018
Opdatering: Der skulle igen være strøm i det meste af Rønne. Resten af øen forventes at få strøm igen klokken cirka 20.30.
En strømafbrydelse på Bornholm har mørklagt hele øen.
Bornholm er mandag eftermiddag ramt at totalt strømnedbrud.
Det oplyser El-net Øst på sin hjemmeside.
Kl. 1553. Strømnedbrud på hele Bornholm. Søkablet ude af drift i både Sverige og Bornholm. Ukendt årsag. Bornholms Energi og Forsyning er på sagen. Tidshorisont ukendt pt. Opdateres. Vagthavende.
— Bornholms Politi (@BornholmsPoliti) August 27, 2018
Her står der også, at det ganske simpelt er søkablet til øen, der er udkoblet. Hvorfor – og hvor længe, det varer, før øen igen har strøm, har selskabet ikke noget bud på.
Hos Bornholms Politi er man ikke umiddelbart sat tilbage på grund af strømafbrydelsen.
– Jeg ved, man er i gang med at starte nogle nødgeneratorer op, siger Jan Clausen fra øens politi til Newsbreak.dk.
Samtidig opfordrer han beboerne til at holde sig opdateret på energiselskabets hjemmeside.
Medmindre, selvfølgelig, ens telefon er uden strøm.
Opdatering: Strømafbrydelse på Bornholm
Der kan gå op til et par timer, før der igen vil være strøm i kontakterne over hele øen, men der arbejdes nu på at starte strømmen op igen.
– Status lige nu er, at vi er i fuld gang med at starte det lokale produktionsapparat op, så vi kan sikre bornholmerne strøm i kontakterne så hurtigt som muligt, siger kommunikationschef Klaus Vesløv, til Ritzau.
– Vi arbejder med en tidshorisont, der siger, at alle vil have strømmen tilbage inden for de næste par timer, siger Klaus Vesløv kort før klokken 17.30.