Nyt våben mod trafik-svin tages i brug NU

Nu går politiet og Miljøstyrelsen sammen om at stoppe snyd med udstødningsgasser.

NOx-kontrol. Foto: Miljøstyrelsen.
Offentliggjort Sidst opdateret

Miljøstyrelsen tester i denne uge en ny teknologi, som kan måle, om lastbiler udleder for meget NOx. Det sker efter, at politiets kontrol tidligere på året har vist omfattende snyd.

Det oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

I denne uge kører mange trafikanter på den sønderjyske motorvej forbi et måleapparat, de ikke har set før.

Miljøstyrelsen tester nemlig i samarbejde med politiet en helt ny teknologi, som skal opfange for høje udledninger af den sundhedsskadelige udstødningsgas NOx. Målet er at afdække, hvor mange lastbiler der snyder med deres NOx-rensning.

Kontroller foretaget af politiet har tidligere på året vist, at nogle lastbiler kører med en snydeanordning, så renseudstyret frakobles, og lastbilen dermed udleder for meget NOx.

En af disse historier kan du læse om i artiklen: Gigantbøder til udenlandske lastbilchauffører for svindel og humbug.

Om AdBlue

AdBlue er en væske, man fylder i en særlig tank i en lastbil for at omdanne skadelig NOx til uskadeligt kvælstof og vanddamp.

Hensigten er, at forureningen fra lastbilen nedsættes, men da væsken er forholdsvis dyr, vælger visse vognmænd at svindle.

Det gør de med en særlig boks eller emulator, der manipulerer med den teknologik der skal tilføre AdBlue.

Kilde: TV Syd.

Reglerne om lastbilernes forurening er skærpet over årene, og i dag er det nødvendigt at bruge udstyr, der renser udstødningen for NOx for at overholde kravene.

Det kan for eksempel ske med et såkaldt Adblue-anlæg, som ved hjælp af en væske neutraliserer NOx-gassen. Men dette anlæg kan frakobles ved hjælp af en snydeanordning for at spare udgifter til vedligeholdelse og drift af anlægget.

Skal indsamle viden

Måleapparatet skal indsamle viden om, hvor stort problemet egentlig er. Der vil blive målt af en uges varighed på to lokaliteter i Danmark for at få et repræsentativt udsnit af lastbilparken.

– De oplysninger, vi har om omfanget af NOx-snyd, bygger på nogle enkelte kontroller foretaget af politiet. Med den her teknologi kan vi måle på et stort antal lastbiler. På den måde håber vi at få et mere præcist billede af omfanget af snyd, siger Sara Røpke, kontorchef i Miljøstyrelsen.

Målingerne foregår, ved at en sensor sender en usynlig lysstråle gennem lastbilens udstødning, når den kører forbi. På den måde måles udstødningsgassens indhold af NOx.

Måleapparatet er opstillet i vejkanten og måler udstødningen fra de lastbiler, der kører forbi. Det generer på den måde ikke trafikken.

Snyd med NOx

AdBlue er en væske, man fylder i en særlig tank i en lastbil for at omdanne skadelig NOx til uskadeligt kvælstof og vanddamp.

Hensigten er, at forureningen fra lastbilen nedsættes, men da væsken er forholdsvis dyr, vælger visse vognmænd at svindle.

Det gør de med en særlig boks eller emulator, der manipulerer med den teknologik der skal tilføre AdBlue.

Kilde: TV Syd.

Teknologien har tidligere været brugt i USA og enkelte lande i Europa og skal altså nu for første gang testes i Danmark.

Powered by Labrador CMS