Nyt V-forslag: Giv ufede konfirmander en bonus
Medlem af regionsrådet for Venstre foreslår at give konfirmander, der ikke er overvægtige, en kontakt bonus på 22.000 kroner.
22.000 kroner i bonus. Så mange penge foreslår medlem af regionsrådet for Venstre i Region Midtjylland Jørgen Winther at give i bonus til konfirmander, der ikke er overvægtige. Det skriver Randers Amtsavis.
Ifølge avisen skulle forslaget fra Jørgen Winther komme med baggrund i, at omkring en femtedel af alle unge idag er overvægtige, og at det langt fra ser ud til at ændre sig i fremtiden.
– Og overvægt er altså ikke bare et problem for det enkelte unge menneske. Overvægtige mennesker koster alvorligt på folkesundheden – og dermed også på Danmarks sundhedsudgifter, siger Jørgen Winther til Randers Amtsavis.
Vil spare på den lange bane
Jørgen Winther forudsiger selv, at forslagets omkostninger vil løbe op i omkring en milliard kroner.
På grund af de mange penge, det offentlige kommer til at spare på livsstilssygdomme som for eksempel diabetes, blodpropper og kræft – samt de psykiske følgesygdomme af overvægt – skulle forslaget i sidste ende give blive en god investering for staten, mener Venstre-manden ifølge Randers Amtsavis.
Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en uddybende kommentar til forslaget fra Jørgen Winther.