Nyt system kan udløse massive skatte-stigninger

Boligejere venter i spænding på det kommende system til at ansætte værdien af grunde og ejendomme, som skatten beregnes af. Men siden systemet blev indefrosset, er priserne eksploderet.

Der slipper tilsyneladende intet ud om det kommende system til vurdering af danske ejendomme, som cirka 70 ansatte i Skatteministeriet er i fuld gang med at skrue sammen. Hverken økonomer eller politikere med skat som speciale ved noget om, hvordan det kommer til at se ud, efter Rigsrevisionens sønderlemmende kritik af det gamle system gjorde det nødvendigt at lave et nyt.

Men ifølge flere økonomer vil det nye system, der skal gælde fra 2019 for boliger, sandsynligvis medføre, at værdiansættelsen af grunde vil stige endnu mere oven i de massive stigninger, som boligejere især i hovedstadsområdet og Nordsjælland har oplevet. Det skriver Berlingske Business.

Efterslæb

Ifølge helt nye beregninger af de konkrete grundskyldsbetalinger fra næste år er grundskylden i Rudersdal steget med 81 procent siden 2007. Men den fulde stigning er langtfra indfaset endnu, fordi det særlige skatteloft begrænser den årlige stigning til højst syv procent.

»En ny vurdering vil helt givet være højere end den nuværende i gennemsnit. Den gældende vurdering er 2011-vurderingen minus 2,5 procent, så det er klart, at grunde er mere værd i dag og vil være endnu mere værd i 2017. Så mit bud er, at der kommer en stigning i grundskylden. Men det er et politisk valg,« siger privatøkonom i Danske Bank Las Olsen, som har beregnet de kommende års stigninger i grundskylden ud fra de nuværende retningslinjer.

Når grundskyldens beløb kun må stige med syv procent om året, indfases skatten gradvist på den reelle prisudvikling i de områder af landet, der har oplevet prisstigninger over de seneste år. I forhold til de gældende vurderinger skal værdien på parcelhuse på landsplan stige med 9,6 procent bare med de nuværende priser, og stigningen i den rene grundværdi er efter Las Olsens vurdering større. I Københavns Kommune er gabet langt større med et efterslæb i den gældende vurdering på 27,6 procent i forhold til de nuværende priser.

Kan skabe politisk uro

Men loftet over de årlige stigninger i grundskylden medfører, at det vil tage mindst fire år, før en prisstigning på 30 procent slår fuldt igennem i grundskylden.

Ifølge professor i boligfinansiering ved Syddansk Universitet Morten Skak vil der dog være så mange boligejere, der ikke kan holde til så kraftige skattestigninger, at det vil skabe politisk uro.

»Der vil da være nogle, der ikke kan holde til stigninger svarende til de reelle prisstigninger – også selv om der er muligheder for at indfryse grundskylden for pensionister. Der vil komme et politisk slagsmål om det, og hvis det bliver voldsomt, så er sandsynligheden for en overgangsordning større,« siger Morten Skak til Berlingske Business.

Han vurderer også, at politikerne er nødt til at være opmærksomme på det offentliges indtægt på ejendomsskatterne, som alene for grundskyldens vedkommende i 2014 udgjorde 23,5 milliarder kroner, mens den for 2015 forventes at indbringe 1,2 milliarder kroner mere.

»Man vil se meget på provenuerne, og hvis der kommer et meget stort provenu i forhold til det nuværende, så stiger sandsynligheden også for, at der kommer en overgangsordning,« siger han.

Tvivlende politikere

Skatteordfører for Venstre, Louise Schack Elholm (V), har som de øvrige skatteordførere, Berlingske Business har talt med, ingen viden om det nye system.

»Vi ved ikke noget om det nye system, og det er for tidligt at sige, om det nye system kommer til at medføre højere ejendomsskatter. Men jeg står tvivlende over for det,« siger hun.

Blandt økonomerne er der en vis uenighed om, hvordan et nyt vurderingssystem til ejendomme bør skrues sammen. Der er dog enighed om, at det gamle system var kompliceret, og at det var en af årsagerne til, at det fejlede.

Morten Skak argumenterer for helt at fjerne grundskylden.

»Man bør gå væk fra at beskatte grundværdien og beskatte ud fra den samlede ejendomsværdi. Det er en komplikation at beskatte grundværdien separat,« siger han.

Sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen påpeger, at det rejser problemet med skævvridning af beskatningen mellem forskellige boligtyper.

»Hvis du ændrede systemet til en skat af bygning og grund med samme sats, så ville det skævvride skatten og ramme lejlighederne hårdt. Omvendt ville det give en kapitalgevinst til nogle af villaejerne,« siger han til Berlingske Business.

Men han påpeger også, at man med det nuværende system bare kunne vurdere grundværdien i en lejlighed mere realistisk samt indføre flere knæk, der øger beskatningen i takt med værdien af boligerne, hvis politikerne med det nye system vil forfølge delmålet, at en ny boligskat skal være med til at stabilisere prisudviklingen – og dermed hæmme opbygningen af boligbobler.

»Hvis vi ser bort fra skattestoppet, så er der ikke noget til hinder for, at man gav den et knæk mere, så man fik et ved 1,5, 2,5 eller 3 millioner kroner. Det var en mulighed, hvis man ville bremse lidt op,« siger han.

Både Las Olsen og flere af skatteordførerne undrer sig over, at arbejdet med det nye skattesystem ikke er længere fremme.

»I 2019 sker der noget, der er langt mere vidtgående, end at grundskylden stiger. De skal jo forsøge at lave et nyt princip for vurdering, og det kan få ekstremt stor betydning for økonomien i en masse danske husholdninger.

Det er mærkeligt, at man ingen idé har om det på nuværende tidspunkt,« siger Las Olsen.

Socialdemokraternes skatteordfører Jesper Petersen (S) har heller ikke hørt noget om principperne i det kommende system.

»Jeg kan ikke fortælle dig, hvornår eller hvordan det nye system bliver, fordi regeringen ikke har spillet ud med det endnu – selv om de burde have gjort det på nuværende tidspunkt,« siger han.