Nyt skyderi i Malmø: Én person dræbt

Endnu et skuddrab ryster den svenske by Malmø torsdag aften.

Der er et stort politi-opbud efter drabet på den 23-årige mand i Malmø torsdag aften. Foto: Presse-fotos.dk.
Der er et stort politi-opbud efter drabet på den 23-årige mand i Malmø torsdag aften. Foto: Presse-fotos.dk.
Offentliggjort Sidst opdateret

En 23-årig ung mand er blevet dræbt af skud i den svenske by Malmø torsdag aften. Det skriver den svenske avis Expressen.

Den 23-årige blev efter skudepisoden kørt til et sygehus i en privat bil.

Frederik Bratt, informationsmedarbejder fra Malmø Politi, siger til avisen:

– Vi arbejder på højtryk med teknikere og våbenhunde på stedet.

Informationen om skudepisoden blev anmeldt til politiet kort efter klokken 19. Men hvornår skuddene faldt, har politiet endnu ikke helt klarhed over.

Drabet på den 23-årige mand i det centrale Malmø kommer mindre end et døgn efter den seneste skudepisode i Malmø, hvor en 24-årig ung mand blev alvorlig kvæstet, da han blev beskudt fra en bil i området Lindeborg. Manden er på intensivafdelingen og er endnu ikke blevet afhørt af politiet.

Powered by Labrador CMS