Nykredit anmeldt for swap-bedrageri

Mindre virksomheder kommer i alvorligt økonomisk uføre med de såkaldte swapaftaler, der har udviklet sig til at være et dyrt bekendtskab for andelsforeninger, landmænd og nu også mindre erhvervsdrivende. En af dem politianmeldte mandag Nykredit for bedrageri.

Albert Christensen kører i dag bus på Bornholm. Primært med skolebørn. For få år siden var han ellers ejendomsinvestor og ejede to selskaber i københavnsområdet med udlejningsejendomme – en med lejligheder i Dragør og en med erhvervslokaler i Taastrup.

Men for nogle år siden satte han en fatal underskrift på i alt tre såkaldte swapaftaler med Nykredit, som senere skulle vise sig at blive meget dyre for Albert Christensen og efter hans opfattelse skyld i, at han gik konkurs med sine to selskaber.

To navngivne medarbejdere anmeldt

Derfor anmeldte han mandag to navngivne medarbejdere samt Nykredits direktion og bestyrelse for »bondefangeri/bedrageri i henhold til straffelovens §279«, skriver Berlingske Business.

Begrundelsen i anmeldelsen er, at Nykredit ikke fortalte, at Albert Christensen allerede ved underskriften blev 1,2 millioner kroner fattigere – forstået som at beløbet blev trukket fra swapaftalens værdi med det samme.

»Nykredit A/S har hele tiden forsøgt at skjule denne negative startværdi ved efterfølgende at kalde det for udviklingen i markedsværdien,« skriver Albert Christensen i anmeldelsen.

Den negative startværdi skal betales, hvis swapaftalen afsluttes før udløb, hvor den aktuelle dagsværdi skal opgøres. Og da renten faldt, efter Albert Christensen 8. juni 2007 indgik den første af aftalerne, gik værdien af swapaftalen hurtigt yderligere i minus – ikke mindst, fordi swapaftalers værdi dykker hurtigere, end de stiger, når renten ændrer sig.

Den negative værdi af swapaftalerne udløste ifølge Albert Christensen et krav om, at der blev stillet et millionbeløb som sikkerhed for aftalerne. Det tvang Albert Christensen til i juni 2009 at belåne en af sine ejendomme yderligere for at få råd til at lukke den ene af swapaftalerne. Det kostede 5,1 millioner kroner, og efterfølgende betalte han sig ud af endnu en af swapaftalerne.

Men selv om Albert Christensen er uddannet bankassistent – dog uden at have brugt uddannelsen – anede han ikke noget om risikoen ved de swapaftaler, han indgik.

»Jeg var da betænkelig ved at skrive under, men jeg havde jo tiltro til en kreditforening,« siger Albert Christensen i dag.

Mangelfuld rådgivning

Han kalder samlet set forløbet for mangelfuld rådgivning.

»Og set i bakspejlet så tror jeg, at de har fået provision, og at det handlede om at sælge så meget som muligt. Ligesom da jeg selv var bankelev, og det drejede sig om at sælge selvpensionering,« siger han til Berlingske Business.

Midt i forløbet gik Albert Christensens bankforbindelse Roskilde Bank konkurs og sendte ham over i statens oprydningsbank Finansiel Stabilitet. Her lykkedes det aldrig Albert Christensen at få en ny og sund finansiering på plads, og hans selskaber gik konkurs med en underbalance på fem millioner kroner – hvilket selskabet efter Albert Christensens mening godt kunne have betalt af, hvis han havde haft mulighed for at optage nye, sunde lån med afdragsfrihed.

»Alene ejendommen i Dragør giver tre millioner kroner i overskud, så vi kunne godt have afdraget underbalancen,« siger han.

Afdelingsdirektør i Nykredit Sune Worm Mortensen kalder det ærgerligt at møde sine kunder på denne måde. Men ellers vil han ikke kommentere konkrete kundeforhold.

Flere i klemme med swapaftaler

Men Albert Christensen er ikke den eneste mindre erhvervsdrivende, der er kommet i klemme med swapaftaler. Berlingske Business har kendskab til flere, og eksempelvis blev ægteparret Hanne og Jesper Holmelund-Kallesen efter eget udsagn overtalt af Jyske Bank til at belåne deres udlejningsejendomme. Nu står de i den paradoksale situation, at hele provenuet fra lånet igen står på en konto i Jyske Bank til nul procent i rente – mens ægteparret betaler en rente på 5,35 procent på den tilhørende swapaftale.

»Banken begyndte med at overbevise os om, at vi skulle belåne vores ejendomme for at have likviditet, hvis markedet vendte. Vi lod os overtale, men så ville vi have et fastforrentet obligationslån. Men de overbeviste os om, at det var bedre med en swap,« fortæller Jesper Holmelund-Kallesen.

Swapaftalen er 30-årig, og jo længere løbetid, desto højere følsomhed for renteændringer. Det varede da heller ikke længe, før værdien af swapaftalen var så negativ, at banken ville have stillet sikkerhed. Den skulle bestå af hele låneprovenuet på godt ti millioner kroner på en sikkerhedskonto.

»Vi har spurgt, om banken er indstillet på at få gældfri ejendom til sikkerhed fremfor al den likviditet. Men banken afviser blankt. Den har jo penge stående gratis,« siger Jesper Holmelund-Kallesen.

Jyske Banks administrerende direktør, Anders Dam, henviser til, at han ikke kan kommentere sagen, da banken har tavshedspligt i konkrete kundeforhold.