Nyfødt pige fundet blev på bænk: Nu er der nyt om hendes tilstand

Et nyfødt spædbarn - en pige - blev tirsdag morgen fundet på en bænk i Valbyparken.

Offentliggjort Sidst opdateret

En ansat ved Københavns Kommune fandt klokken 08.00 fandt et grædende spædbarn ved en p-plads i Valbyparken ved Hammelstrupvej.

Der er tale om et nyfødt pigebarn og det blev straks anmeldt til Københavns Politi.

Pigen var – da hun blev fundet – i kritisk tilstand – ikke på grund af nogen form for misrøgt, men på grund af det kolde vejr.

Pigen blev efterfølgende indlagt på Rigshospitalet og er nu i bedring.

– Vi har netop fået at vide, at hun er stabil, siger Brian Belling, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, foran Københavns Politigård til TV2.

Nyfødt pige

Der er på nuværende tidspunkt ikke informationer, om hvor længe spædbarnet har befundet sig på stedet.

Vicepolitiinspektør Brian Belling. Foto: Københavns Politi.
Vicepolitiinspektør Brian Belling. Foto: Københavns Politi.

– Men det er relativt nyfødt, formentlig mellem klokken fem og seks i morges, siger Brian Belling, der også kan fortælle, at spædbarnet af negroid afstamning.

Den lille pige er fuldt udviklet.

– Hun vejer mellem 3,5 og fire kilo og er født til tiden, måske endda lidt over, siger Brian Belling.

Barnet blev fundet på en bænk i parken, indsvøbt i et tæppe.

Sådan ser tæppet, som pigen var svøbt i, ud. Foto: Københavns Politi.
Sådan ser tæppet, som pigen var svøbt i, ud. Foto: Københavns Politi.

– Det er et helt almindeligt tæppe fra Ikea, siger Brian Belling.

Politiets teknikere arbejder stadig på stedet i parken – blandt andet har man fjernet et bræt fra bænken.

– Nu arbejder vi på højtryk for at finde moderen. Og vi synes, hun skal melde sig. Eller hvis andre kender til en kvinde, der har været gravid, siger Brian Belling.

Svært at skjule graviditet

I forbindelse med sagen om fundet af et nedgravet barnelig ved et boligområde på Brinken i Glostrup i oktober 2017, talte Newsbreak.dk med Ann-Birgitte Havelund Nielsen, afdelingsjordemoder på fødeafsnittet på Aarhus Universitetshospital.

(Du kan se billeder/omtale af efterladte spædbørn de sidste 10 år i galleriet over artiklen).

Der blev blandt spurgt ind til, om det er muligt at ‘holde et barn/graviditet ‘skjult’ for myndghederne.

– Normaltvis vil en graviditet blive registreret ved at en kvinde går til egen læge, og så bliver henvist til et forløb på en fødeafdeling, sagde hun til Newsbreak.dk.

Politiets teknikere arbejder på findestedet 2. januar. Foto: Mathias Øgendal/Presse-fotos.dk.
Politiets teknikere arbejder på findestedet 2. januar. Foto: Mathias Øgendal/Presse-fotos.dk.

– Når de har født, så registrerer vi barnet og opretter cpr-nummer på dem og anmelder dem til sognet. Og så giver vi jo besked til sundhedsplejen om, at barnet er født.

Derfor vurderer Ann-Birgitte Havelund Nielsen, at det vil blive opdaget, hvis et barn pludselig forsvinder.

Hun mener, at hvis et barn skal forsvinde, uden at myndighederne finder ud af det, ville det højst sandsynligt ske i forbindelse med graviditeter, hvor kvinden slet ikke anvender det offentliges tilbud indenfor svangreomsorgen.

Forsvinder ikke fra systemet

Hvis en gravid kvinde for eksempel ikke længere dukker op til , vil sundhedsvæsenet reagere.

Politiets teknikere arbejder på findestedet 2. januar. Foto: Mathias Øgendal/Presse-fotos.dk.
Politiets teknikere arbejder på findestedet 2. januar. Foto: Mathias Øgendal/Presse-fotos.dk.

– Hvis der er én, vi følger i et graviditetsforløb, så vil vi synes, det er mærkværdigt, hvis hun lige pludselig ikke dukker op, siger Ann-Birgitte Havelund Nielsen, der samtidig pointerer, at tilbud som jordemoderkonsultation og ultralydsscanninger under graviditeten er frivillige.

I tilfælde, hvor en gravid kvinde “forsvinder” fra svangreforløbet, vil man ringe til den gravide og finde ud af, hvad der er sket – typisk er der tale om, at kvinden er flyttet og er kommet i forløb ved et andet hospital uden at have oplyst det.

– Jeg kan ikke huske, at vi har haft nogen sager med nogen, der er forsvundet. Jeg tror ikke, vi har haft nogen tilfælde, hvor vi ikke har kunnet få fat på folk, sagde Ann-Birgitte Havelund Nielsen.

– Jeg kan ikke forestille mig, hvor det kan ryge igennem systemet, hvis man først har været registreret.

Én gang om året

Det sker omkring en gang om året, at der bliver fundet efterladte spædbørn. Ofte bliver de fundet i live. Du kan se en gennemgang af de seneste ti års sager, hvor efterladte spædbørn er fundet døde eller i live i galleriet i toppen af artiklen.

Har du set noget eller har yderligere info, ring straks til Københavns Politi på telefonnummer 114.

Powered by Labrador CMS