Nye tal: Enlig på kontanthjælp med børn får 365.000 efter skat

Det er endnu et bevis på, at der er for lidt at komme efter for kontanthjælpsmodtagere, der vil ud på arbejdsmarkedet.

Sådan lyder det fra cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos på baggrund af nye tal fra Beskæftigelsesministeriet til Folketingets Finansudvalg.

Opgørelsen viser, at en borger på kontanthjælp og med tre børn på et, fem og ti år på et år modtager 126.000 kroner i kontanthjælp efter skat. Derudover kommer der offentlige tilskud til for eksempel børnepenge og friplads i dagsinstitutioner på 239.000 kroner, hvilket samlet svarer til 365.000 kroner årligt eller over 30.000 kroner om måneden.

Det, mener Mads Lundby Hansen, er alt for højt.

»Det indebærer, at nogle kontanthjælpsmodtagere vælger at blive hjemme i lejligheden frem for at tage et hårdt og slidsomt lavtlønsarbejde. Det kan være som kassedame eller som jordbærplukker,« siger Mads Lundby Hansen, som mener, at jobbene i stedet afsættes til folk fra Østeuropa.

»Det ses også ved de mange tusinde østeuropæere, der er på det danske arbejdsmarked. De tager de lavtlønsjob, som nogle kontanthjælpsmodtagere ikke ønsker at tage. Den meget høje offentlige ydelse kalder på en kontanthjælpsreform, der i en række tilfælde sænker ydelsen,« siger Mads Lundby Hansen.

For nylig kom det frem, at 4.500 personer oven i deres kontanthjælp får offentlige ydelser, der svarer til en samlet indkomst før skat på mindst 350.000 kroner om året. Tallene, der stammede fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, viste også, at 9.100 modtog kontanthjælp og ydelser til en samlet bruttoindkomst på minimum 300.000 kroner.

Cepos har fremlagt en plan med et ydelsesloft, der kan mindske størrelsen på de offentlige ydelser. For en enlig kontanthjælpsmodtager med tre børn vil det betyde, at de årlige ydelser reduceres med 24.000 kroner.

»Det sker for at gøre det attraktivt at arbejde,« siger Mads Lundby Hansen.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) bemærker i opgørelsen til Finansudvalget, at det kan betale sig at bytte kontanthjælpen ud med en lønseddel, og at der stilles krav til den enkelte.

»Der er et klart fokus på ret og pligt i kontanthjælpssystemet, og at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Et vigtigt element i kontanthjælpsreformen (fra 2014, red.) er således, at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for deres ydelse efter tre måneder på kontanthjælp, for eksempel i nyttejob,« lyder det fra ministeren.