Nye sprøjter på vejene: Se de fede brandbiler
Der er nye, fine brandbiler på vej til brandmændene.
Hovedstadens Beredskab inviterer borgerne indenfor. Ikke på stationen, men i de 13 nye brandbiler.
Det er bare svært ikke at vende sig og kaste et enkelt blik eller to, når de store, røde køretøjer med sirener og blå blink suser afsted. Afsted for at hjælpe borgere i nød.
Nu har Hovedstadens Beredskab investeret i hele 13 af slagsen. En af dem kan du se i galleriet over artiklen.
De nye standardsprøjter bliver i løbet at det næste halve år leveret til beredskabets stationer. De to første er ankommet – og skal højre hjemme på stationerne i Glostrup og Christianshavn.
Det oplyser Hovedstadens Beredskab på sin Facebook-side.
Beredskabet oplyser videre, at sprøjterne er bygget på et Volvo-chassis og er opbygget af firmaet Rosenbauer Group i Østrig.
Opdateret indretning
På billederne kan du se, de er monteret med højtryksslanger i hver side, skæreslukker og CAFS (trykluftskum).
Mandskabskabinen er indrettet med særlig hensyn til sikkerhed, herunder fastspænding af såvel brandmænd som udstyr under kørslen.
På bagenden er der monteret en trafficadvisor, med mulighed for at skrive korte beskeder til bagvedkørende billister.
“Vi vil i den kommende tid fortælle mere om vores nye køretøjer, indretningen, materiellet og de nye værktøjer der følger med – stay tuned”, opfordrer Hovedstadens Beredskab.
12. november kunne Newsbreak.dk fortælle om Beredskab Østs nye indsatslederbiler. Dem kan du også se i galleriet over artiklen.