Nye danske smittetal

Antallet af indlagte stiger med otte. Og der er registreret 810 nye smittetilfælde

Dagens smittetal er klar.
Dagens smittetal er klar.
Offentliggjort Sidst opdateret

810 personer er testet positive med coronavirus det seneste døgn, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) tirsdag. 

De positive prøvesvar er fundet blandt 51.853 PCR-test.

Andelen af positive prøver har altså været 1,56 procent. Det er en af de højeste positivprocenter, der er målt i noget tid.

Stabilt smittetal

Professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos hæfter sig dog ved, at smittetallet har været stabilt i flere dage.

- Vi har i de seneste dage balanceret på omkring de 800 smittede dagligt. Hvis man skal se positivt på det, er det et tegn på stabilitet, siger han.

Stigning i indlæggelser

Antallet af indlæggelser på landets sygehuse stiger med otte til 62. Ud af de 62 indlagte er otte patienter på intensiv, og de får alle hjælp af en respirator.

Der er ingen nye corona-relaterede dødsfald. 

Det seneste døgn er der også foretaget 98.984 lyntest.

Powered by Labrador CMS