Nye danske smittetal

Antallet af indlagte med coronavirus er steget med 11 personer til 116 på de danske hospitaler

984 nye smittetilfælde i Danmark
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er det seneste døgn registreret 984 smittetilfælde med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af smittede har været stabilt den seneste måned med i gennemsnit 900 smittetilfælde om dagen.

Det seneste døgns smittetilfælde er fundet blandt knap 69.000 PCR-test, som tages via en podning i halsen.

Andelen af smittede - kendt som positivprocenten - er 1,43, hvilket også svarer til niveauet den seneste periode.

På landets hospitaler har der det seneste døgn været en stigning på 11 personer, der er indlagt og testet positiv for coronavirus.

116 indlagte

Samlet er der 116 indlagte, hvilket er en firedobling siden begyndelsen af juli, hvor hospitalerne ramte det hidtil laveste antal coronaindlæggelser i år.

I vinter, da det stod værst til under anden bølge, var der i underkanten af 1000 patienter på hospitalernes coronaafdelinger.

Samtidig er der sket et skift i aldersfordelingen, så en større andel er i de yngre aldersgrupper under 40 år, oplyste Sundhedsstyrelsen i sidste uge.

Der er ikke registreret nogen dødsfald relateret til coronavirus det seneste døgn.

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Powered by Labrador CMS