Nye danske smittetal
Det seneste døgn er der registreret 358 nye smittetilfælde med covid-19. Det viser tal fra SSI
Der er det seneste døgn registreret 358 yderligere tilfælde af coronavirus i Danmark, viser tal fra SSI.
Smittetilfældene er fundet i 39.636 pcr-prøver. Det er de coronatest, hvor man bliver podet i halsen.
Antallet af indlagte med covid-19 falder med 10 til 77 patienter. Det er det laveste antal indlagte siden den 7. august.
Annonce
18 personer er indlagte på en intensivafdeling, og 11 får hjælp af en respirator til at trække vejret.
Der har ikke været nogle nye dødsfald blandt smittede med covid-19 det seneste døgn.