Nye danske smittetal
6985 nye tilfælde af coronavirus i Danmark
Claus Bech/Scanpix
For tredje døgn er i træk er der registreret rekordmange nye coronatilfælde.
Der er registreret yderligere 6985 tilfælde af coronavirus, viser torsdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI).
Mandag var smittetallet højere, men her var det dog for højt på grund af et "udsving i prøveflowet" over weekenden.
Smittetallet er højere end de to foregående dage, men der er samtidig også kommet svar på flere coronatest.
Kigges der på positivprocenten - andelen af test, som er positive - er den faktisk lidt lavere end de to dage.
Positivprocent på 3,22
I torsdagens tal har 3,22 procent af testene været positive for covid-19.
Tirsdag og onsdag var det henholdsvis 3,40 og 3,34 procent.
Der er sket yderligere 85 nye indlæggelser af smittede, og torsdag morgen var 460 personer indlagt med covid-19.
Det er en færre end et døgn tidligere.
Når tallet er faldet, samtidig med flere er blevet indlagt, skyldes det, der også er sket udskrivelser.
Samtidig er der sket 11 dødsfald blandt smittede.
Det vides dog ikke, om de var indlagt, og om det derfor har påvirket indlæggelsestallet.
Sådan virker en vaccine
Vores immunsystem er konstant på vagt overfor skadelige bakterier og virusser. Millioner af hvide blodceller holder hver især øje med specifikke infektioner.
Når en immuncelle møder sit mål, formerer den sig og sender en masse proteiner, kaldet antistoffer afsted for at rydde op. Når infektionen er bekæmpet, bliver såkaldte “huske-celler” tilbage i kroppen, som er klar til at forberede et hurtigt angreb, hvis bakterierne vender tilbage igen.
Det er sådan vi udvikler immunitet. Og det er derfor vi ikke bliver smittet af den samme virus flere gange.
Men selvom vores krop er super effektiv, så kan nogle superfarlige bakterier få ram på os, før vores immunsystem har haft tid til at gøre tropperne klar til kamp. Det gælder især for små børn, fordi deres immunsystemer endnu ikke er færdiguddannde.
Derfor er det heldigt, at vi har vacciner, der lavet af små eller svage udgaver af virusser eller bakterier. De lader vores immunsystem se, hvordan fjenden ser ud og danne de vigtige huske-celler. Når vi så møder den farlige udgave kan immunforsvaret genkende sygdommen med det samme og bekæmpe den, inden den når at få fodfæste.
Kilde: Videnskab.dk