Nybyggerne vender tilbage: Få et unikt smugkig bag kulisserne

Til foråret ruller endnu en sæson af det populære boligprogram Nybyggerne over skærmen på TV2. Men allerede nu er deltagerne i fuld gang med at sætte de tomme huse i stand. Her kan du et smugkig indenfor i et af den nye sæsons huse.

I anledning af, at optagelserne til den nye sæson af Nybyggerne er gået igang fik Newsbreak.dk en rundvisning i gult hus af blandt andre programchef for Metronome, Henrik Rasmussen (tv.) direktør for 2E Bolig, Jesper Skovsgaard, og vært Emil Thorup (th.). Klik videre for flere billeder. Foto: 2E Bolig.
I anledning af, at optagelserne til den nye sæson af Nybyggerne er gået igang fik Newsbreak.dk en rundvisning i gult hus af blandt andre programchef for Metronome, Henrik Rasmussen (tv.) direktør for 2E Bolig, Jesper Skovsgaard, og vært Emil Thorup (th.). Klik videre for flere billeder. Foto: 2E Bolig.
Offentliggjort Sidst opdateret

Snart vil seerne igen kunne følge fire par i jagten et hus til en værdi af 2,6 millioner kroner, når Nybyggerne for femte gang ruller over skærmen på TV2 til foråret.

Over ni uger vil seerne kunne følge med i, hvordan deltagerne sætter forskellige områder af huset i stand, hvilket løbende vil blive vurderet af eksperter.

I år er de fire huse placeret i Randers-forstaden Dronningborg.

Ufærdigt hus

Som et led i, at optagelserne til det populære program nu er gået i gang, fik Newsbreak.dk lov til at få en rundtur i det hus, som Nybyggernes nye gule hold netop har overtaget.

Selvom boligerne mest af alt består af beton på både vægge og gulve og fremstår meget ufærdige, er deltagerne allerede rykket ind fuldt ind.

Det betyder blandt andet, at de sover på luftmadrasser på gulvet, indtil deres egne soveværelser står klar. Det kan du blandt andet se i galleriet ovenfor.

Toilet, bad og køkkenforhold var heller ikke indrettet endnu, og derfor måtte deltagerne ty til toilet- og køkkenvogne udenfor husene, mens arbejdet stod på.

Krævende produktion

For deltagerne er Nybyggerne en udmarvende oplevelse – men også for TV-holdet bag Nybyggerne er det en relativt krævende produktion, fortæller programchef for Metronome, Henrik Rasmussen, der er med til at producere programmet.

– Deltagerne arbejder jo gerne døgnet rundt, så det bliver produktionsholdet også nødt til. Der er folk på arbejdet hele tiden, og man bliver nødt til at være ekstremt fleksibel. Det betyder også, at de fleste af os bor i skurvogne på settet, så vi hele tiden er tæt på. Jeg plejer gerne at sige, at det er et af Danmarks hårdeste realityprogrammer at lave, siger Henrik Rasmussen til Newsbreak.dk.

Også selve produktionen af programmerne foregår anderledes end ved mange andre realityprogrammer, fortæller han

– Ofte er der kun en enkelt journalist med et kamera, der følger deltagerne rundt i huset, mens de arbejder. På den måde, kan vi komme meget tættere på deltagerne, fordi det virker knap så anmassende, som hvis der både løb en kameramand, journalist og lydmand efter dem. Det er tror jeg også, er en af hemmelighederne bag, at programmet er så populært. Deltagerne er mere frie, og det virker ikke opstillet, siger Henrik Rasmussen.

Den nye sæson af Nybyggerne bliver sendt i første halvdel af 2019.

Powered by Labrador CMS