Ny vært på TV2

Den garvede sportsreporter og tidligere badmintonspiller skifter nu arbejde og går over til fjenden

Hendes nye job ligger ikke langt fra det gamle. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hendes nye job ligger ikke langt fra det gamle. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Den mangeårige sportsreporter skifter nu medie. 

I 14 år har Camilla Martin været fast på TV3 Sport, men nu er det slut, og fra første september starter hun nyt job på TV2.

Hun har i sin tid på TV3 særligt være med til at dække Superliga, Premier League og fightsport. 

Og det er også i al venskabelighed, at hun forlader Tv-stationen og går over til konkurrenten.

- Jeg har haft 14 fantastiske år på TV3 Sport med dejlige kolleger. Jeg skylder dem hele min TV-opdragelse og måde at gå til Tv-mediet på. Jeg tager masser af gode minder med mig fra huset, og fra alle de rettigheder jeg har været med til at dække, siger hun i en pressemeddelelse. 

Mangler ny vært

Det ligger endnu ikke fast, hvem der skal overtage pladsen for den 47-årige tidligere badmintonspiller. 

- Camilla efterlader et stærkt indtryk, men også en redaktion med masser af stærke kolleger, som kan løfte hendes opgaver, erkender Kim Mikkelsen, som er sportschef for TV3 Sport og Viaplay, og fortsætter: 

 Nu går vi i gang med at se på, hvordan vi lægger puslespillet efter Camilla.

Hun har siden 2007 været vært på fodboldmagasinet Onside, hvor hun har været medvært sammen med blandt andre Jakob Kjeldbjerg, Peter Palshøj, Joachim Boldsen. 

Powered by Labrador CMS