Ny vaccine til alle over 12 år
Den nyudviklede corona-opfriskningsdosis skal tilbydes borgerne i USA fra efteråret
Alle over 12 år i USA vil fra efteråret blive tilbudt en nyudviklet opfriskningsdosis som er målrettet mod corona-varianten omikron.
Det skriver The New York Times.
Biden-administrationen planlægger at give næste generations corona-vaccine til alle over tolv år kort efter Labor Day, som er den 5. september
Vaccinerne, udviklet af Pfizer/Biontech og Moderna, retter sig mod omicron-varianten.
De nyudviklede vacciner vil inden længe kunne få godkendelse til brug i USA, siger Peter Marks, der er vaccinationschef i FDA.
Selvom vaccinerne ikke er blevet testet på mennesker, siger Marks, at der er "ekstremt gode" beviser for, at de er sikre og effektive.
Der er foretaget ændringer i de vacciner, der allerede er udviklet og godkendt til brug mod coronavirus.
I gennemsnit dør 450 amerikanere af coronavirus hver dag, og der er frygt for, at antallet vil stige til efteråret.