Ny undersøgelse: Lille gevinst ved arbejde

Den økonomiske gevinst ved at få et arbejde er minimal for de over 100.000 personer, som er på kontanthjælp herhjemme.

Det er både et deltidsjob og et arbejde på fuld tid, som kun giver en ganske beskeden ekstra indtægt. Den stigende indkomst betyder nemlig, at der både skal betales mere i skat og modtages mindre i en række sociale ydelser. Den effektive skat ved at komme i arbejde er derfor i flere tilfælde på over 95 procent, sådan at arbejdet giver mindre end fem procent af indtægten i gevinst.

Det viser en beregning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som udsendes i bogform mandag under titlen »Kontanthjælpen gennem 25 år.«En enlig forsørger, der har to børn i daginstitution, får kun 475 kroner mere om måneden at gøre godt med, hvis kontanthjælpen suppleres med 100.000 kroner årligt i løn fra et halvdagsjob, fremgår det.

Langt de fleste af de ekstra penge fra jobbet spises nemlig op af øgede skatter og reducerede ydelser. Det er især kontanthjælpen, der reduceres, men skatten stiger også, og så sker der også en mindre reduktion i boligsikringen. Indkomsten er dog stadig så lav at der fortsat er friplads i daginstitutionerne.Økonomien bliver tilmed ikke meget bedre, hvis modtageren af kontanthjælp får et job på fuld tid, der årligt indbringer tæt ved 200.000 kroner, fremgår det af undersøgelsen.

Her stiger den disponible indkomst efter boligudgift kun med 883 kroner om måneden, eller tæt ved 40 kroner per arbejdsdag. Også her er indtægten så lav, at der fortsat er tale om friplads til børnene i vuggestue og børnehave.

De små gevinster ved at tage lønnet arbejde betyder, at modtagere af kontanthjælp har en tårnhøj såkaldt sammensat marginalskat. Den viser, hvor meget man får ud af den sidst tjente krone, når der tages højde for at skatten stiger og en række offentlige ydelser så som boligsikring samtidig trappes af.

For kontanthjælpsmodtageren, der tager et deltidsjob, vil én ekstra krones indtjening blive ramt af en sammensat marginalskat på hele 95,2 procent.Bedre stillet er modtageren af kontanthjælp, der får et fuldtidsjob til en løn på 200.000 kroner årligt. Den sammensatte marginalskat af den sidst tjente krone er her på 57,5 procent. Hele kontanthjælpen er med dette arbejde væk, hvorfor den sammensatte marginalskat er langt mindre.

Men kommer lønnen op på 260.000 kroner årligt, vil den sammensatte marginalskat stige til 69,5 procent, fremgår det af undersøgelsen. Årsagen er, at indkomsten nu er stor nok til, at der skal ske en delvis betaling for pasning af børn i daginstitution, som stiger med indtægten. Den højeste marginalskat for personer med store indkomster og arbejde var på 56,1 procent i 2012, hvorfra de seneste tal i undersøgelsen stammer.