Ny undersøgelse: Derfor dropper vi vores date
Kan interiør være et afgørende element i søgningen efter en partner? En ny undersøgelse afslører, hvad singler finder mindst og mest attraktivt, når de besøger en potentiel partner på første hjemmedate, og hvilket rum, der skal sættes særligt fokus på, vis målet er at have et imponerende hjem.
Indretning spiller en rolle, hvis den første date finder sted i hjemmet. Det viser en ny undersøgelse fra Partnermedniveau, der har spurgt 1.061 singler fra Norge, Sverige, Danmark og Finland om hvilken rolle indretning spiller, når de besøger en date for første gang.
Generelt fremgår det, at forskellig smag eller indretningsstil ikke er en hindring for kærligheden – men de kræsne skandinaver findes dog.
Singlerne blev stillet en række spørgsmål om, hvor vigtig indretningen er, særligt med hensyn til dating, hvad de kan tolerere i hinandens hjem, og hvad der slet ikke accepteres.
Orden og fælles indretningssmag spiller en stor rolle blandt de skandinaviske singler
Rod
Selvom 67% af de adspurgte, hævder at være temmelig tolerante overfor rod, foretrækker 76% en meget pæn partner, frem for et rodehoved. Vi spurgte dem også, hvad det værst tænkelige de kunne forestille sig at komme hjem til var og her svarede næsten halvdelen (42%), at en rodet hybel var helt uacceptabel.
Blandt danskerne viser undersøgelsen, at 65% hævder at være rimelig tolerante overfor rod i hjemmet, mens et andet spørgsmål fra den samme undersøgelse, viser et lidt andet billede af danskernes forhold til en potentiel partners rod i hjemmet. Dette spørgsmål lød på, om danskerne ville foretrække et ordensmenneske frem for et rodehoved.
Resultatet heraf var, at hele 93% af danskerne, ville vælge en partner, med ordenssans frem for et rodehoved.
Indretningssmag
Hele 70% af de adspurgte skandinaver, mener at de vil stoppe med at date nogen, hvis vedkommendes hjem ikke matcher deres standarter og hele 20% heraf, har faktisk droppet en date af netop den grund. Disse resultater viser tydeligt, at interiør og den første hjemmedate kan være en hindring for kærligheden.
Derudover mener 51% af de danske singler, at det er af stor betydning, at deres potentielle partner fremviser et dejligt hjem. 45% af danskerne svarede oven i købet, at det er meget vigtigt, at deres potentielle partner også deler deres indretnings smag. 43% anser dog en forskellig smag, som et problem, der kan løses ved hjælp af kompromisser.
I galleriet øverst i artiklen kan du se danskernes top 5 liste over det værst tænkelige de kan opdage på første hjemmedate, og en top 5 liste over de ting i hjemmet, der ville gøre en potentiel partner mere attraktiv på første hjemmedate.
Du kan læse mere om undersøgelsen her.
Kilde: Partnermedniveau.