Ny hjemmeside vil udfordre arve-advokater
En ny hjemmeside vil gøre det lettere og billigere for danskerne at få styr på arven
Hjemmesiden Sikkerarv.dk, der åbner den 16. februar, vil gøre det let og billigt for danskere at oprette et testamente.
– Med et nyt online system, udviklet af tre iværksættere i samarbejde med advokater, kan danskere lave deres eget testamente på under en time derhjemme uden krav til viden om arveregler, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Sikkerarv.dk er startet af Jørgen Koch, Kristian Kaa og Michael Lauritzen. Michael har selv afslået at arve en restaurantkæde, som hans far efterlod sig uden testamente. Faderens nye familie ville ellers have fået økonomiske problemer.
Ideen er, at hjemmesiden skal være så brugervenlig, at privatpersoner uden specialviden kan betjene det. Temaet bag forventer, at det kan få de advokathuse, der ikke er specialiserede i arveret, til at bruge platformen.
– Selv advokater kan lave fejl i testamenter, og vores system minimerer risikoen og er tilmed billig, fortæller Michael Lauritzen fra teamet bag Sikkerarv.dk.
Vision om danskere skal sikre deres arv bedre
Ifølge en Gallup-undersøgelse for Nordea i 2014 har kun en ud af ti et testamente, og det er ifølge teamet bag alt for få.
– De fleste tilpasser deres forsikring i forhold til deres livssituation, men kun ganske få tager stilling til arv. Nu kan alle selv ordne det på en aften derhjemme, siger Jørgen Koch, der til dagligt arbejder med forsikringer.
Testamenterne kommer til at koste 650 kroner, de vil tage 30-60 minutter at lave og kan findes på sikkerarv.dk, oplyser firmaet.