Ny edderkop: Ét bid kan få din hud til at rådne

En ny art edderkop er opdaget i Mexico, og det lyder væmmeligt.

Offentliggjort Sidst opdateret

En ny art edderkop lever indendørs, og det gør den ret speciel. Ikke mindst fordi, den har et bid, der vil give dig mareridt. Et enkelt bid kan nemlig give dig sår med rådnende hud.

Det skriver det mexicanske universitet, der har opdaget afarten af Loxosceles tenochtitlan. Den er som sådan ikke ny, men det helt særlige her er, at den lever indendøre.

Efter at være blevet bidt kan samlinger af rådnende kød blive helt op til 40 centimeter, og edderkoppen vurderes af universitet til at være ekstrafarlig for mennesker.

For den bider, hvis den føler sig truet, og da den nu lever indendøre, er det en reel trussel mod mennesker. Arten er dog ikke livsfarlig. Analyser af arten viser, at den hører til i Mexico Valley, men Ekstra Bladet skriver, at den kan dukke op i Danmark.

Dansk edderkop kan det samme

Museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Morten D.D. Hansen, fortæller nemlig til avisen, at den kan rejse hertil gemt i nogle af de varer, vi importerer.

Dog, er der ikke grund til bekymring. Edderkoppen vil typisk ikke kunne overleve i det danske klima.

Til gengæld findes der også danske edderkopper, hvis bid kan give lignende skader, tilføjer han. De lever dog ikke indendøre.

– Det kan en vandedderkop, men det er utroligt sjældent, at et menneske bliver angrebet af den, siger han til eb.dk og understreger altså også, at det særligt farlige ved den mexicanske er dens levemåde.

Powered by Labrador CMS